23948sdkhjf

Frie værksteder betaler prisen for den forbundne bil

Efterhånden som flere og flere dele i biler bliver forbundet med cloudservices og apps, så bliver de frie værksteder udfordret på tilgangen til data.
VI HAR MODTAGET I dag fortæller alle bilproducenter om de mange gode muligheder, der ligger i opkobling af bilen til internettet. Wifi, autonom kørsel, butlerservices, automatisk nødopkald, smartphone-tilkobling til bilen og meget andet er allerede standard i flere biler. Apps og kundeportalen skal give bilisten mulighed for at få adgang til forskellige muligheder. Men hvad sker der med de opsamlede data? Man bør tænke sig om!

Fjernstyring af bilen gør bilen til en del af internettet. Mange funktioner i bilen lader sig fjernstyre via en smartphone, og bilen kan også overvåges. Der er en vis fornuft ved elbiler. Her tilbyder BMW ”i Remote App” til i3 og i8, Nissan Leaf fås med Appen NissanConnect EV og VW e-Up kontrolleres via appen GTE-Plug-in-Hybrid. Via en app kan man for eksempel styre ladningsprocessen, regulerer klimaanlægget eller varmen, vinduer, døre og belysning.

På almindelige biler kan efterhånden mange funktioner også kontrolleres via apps. For eksempel kan man via Mercedes appen ”Mercedes-me” kontrollere dæktrykket eller bremseklodsernes tilstand. Opels ”OnStar” og BMW apps eller ”myAudi” kan anses som en trådløs forlængelse af bilens onboard computer. Og skal man finde bilen, så kan man lade hornet hyle eller lygterne blinke.

De frie værksteder betaler
Der er ingen tvivl om at de frie værksteder står over for store udfordringer i de kommende år. Kun dem, der har viljen og også økonomien, kan blive ved bolten. Jeg forventer, at man ikke engang kan skifte olie uden at skulle koble op til bilen eller afkrydse med flueben i den digitale verden.

På skadeområdet vil man opleve, at forsikringsselskaber lige pludseligt ikke længere har indflydelse på, hvor bilen ender efter en skade, da det hele allerede er fastlagt via bilens navigation og kommunikationsplanform. Det betyder også, at det frie reparatørmarked ligeledes står over for en kæmpe udfordring. Uanset hvad kunden mener eller ønsker, så har man afgivet en frihed fuldt og helt til den digitale verden, der styres af bilproducenterne. Vi må håbe på, at EU og de danske lovgivere tager sagen alvorlig og bruger den force, der er nødvendig for at rette op på konkurrencemæssige uligheder.

Data er det springende punkt
Hvor vidt det er smart af bilisten at deltage i alle tiltag er et spørgsmål. Alt afhænger af, hvorvidt man ønsker at give afkald på ens data. At lade sig binde til en mærkeverden sker hurtigt, men kan resultere i en mere end ønskelig binding. Som vi kender det allerede fra smartphones, så tænker mange sig ikke om, og giver rask væk adgang til kamera, mikrofon, billeder, kontakter og meget mere. Få overvejer hvem der sidder på den anden side af ”ledningen” og samler data. Ingen ved om nogen har fået indirekte lov til at lytte med, eller direkte at aktivere kameraet og kigge med i de private gemakker.

Thomas Krebs, direktør i brancheorganisationen SKAD.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125