23948sdkhjf

Franskmænd vil selv fikse skader

Mere avancerede materialer til karosseri får Citroën til selv at gå til stålet.
SELVSERVICE Citroën introducerer nu sammen med sine autoriserede Citroën-værksteder konceptet Citroën Karosseriværksted, som skal sikre kunderne, at kvaliteten af skadesreparationer lever op til de avancerede karosserikonstruktioner og de nye sikkerhedssystemer, som findes i nuværende og kommende Citroën-modeller.

- Vores biler bliver stadig mere sikre samtidig med, at de bliver lettere. Nye højteknologiske materialer og sammenføjningsmetoder tages i brug sammen med integrerede sikkerhedssystemer, og det kræver mere af os, når vi skal reparere dem efter en skade. Vi skal stå inde for, at de er lige så sikre, som før reparationen samtidig med, at vi skal garantere kunderne, at alle fabriksgarantier er i behold, udtaler eftermarkedschef hos Citroën Danmark A/S, Jens Jørgensen.

- Det hele er sammenfattet i en kontrakt, Citroën Karosseriværksted, som indeholder alt lige fra brug af vores reparationsanvisninger og originale reservedele til uddannelse og udstyr.

For introduktion og løbende opfølgning hos Citroën værksteder har de allieret os med specialister fra AutoBranchen Danmarks Videnscenter, hvor indholdet i den nye Citroën-kontrakt bliver et tillæg til kvalitetssystemet KS2000 Karosseri, som i dette tilfælde er skræddersyet til de autoriserede Citroën-værksteder.

- Vi glæder os til at komme i gang. Vores forpligtigelse er at sikre vore kunder bedst muligt, og det gør vi med dette initiativ, slutter Jens Jørgensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203