23948sdkhjf

Massiv VW- opgave kan betyde flere job

Når flere end 90.000 danske VAG-biler skal på værksted i løbet af 2016, kan det betyde midlertidig jobvækst.
JOB Volkswagen Danmark regner med, at der vil blive brug for flere mekanikere og servicerådgivere, når omkring 90.000 danske biler fra Volkswagen Autogroup (VAG) bliver indkaldt i forbindelse med den dieselskandale, som satte fart tilbage i september 2015. Sådan lyder det nu fra Søs Righolt Illum, der er pressechef for Volkswagen Danmark.

- Set i lyset af dieselsagen og de medfølgende opdateringer, og at vi også i 2015 har udvidet vores vognpark, så forventer vi da, at der skal flere mekanikere og servicerådgivere til, siger Søs Righolt Illum.

Mere specifikt drejer det sig om 53.000 VW-biler, 14.000 biler med Audi-logo, 7.000 fra Seat og 16.000 fra Skoda. Der er løbende kommet flere detaljer frem om, hvad der skal laves på bilerne, og det står nu også klart, hvad der tekniske skal laves på de danske biler (Se boks). Der er som bekendt tale om EA 189-motorer med en slagvolumen på 1.2, 1.6 og 2.0 liter. Allesammen dieselmotorer. Volkswagen, også i Danmark, er dog stadig meget sparsom med specifikke oplysninger om indkaldelser, man ved blot, at de starter i 2016 og måske først slutter i 2017.

Tilbage hos Søs Righolt Illum lyder det:

- Når vi har skabt os et overblik over geografien (for hvor de berørte biler befinder sig, red.), kan vi vurdere det nøjagtigt. Vi arbejder selvfølgelig efter et nærhedsprincip, sådan at opdateringerne kan laves så bekvemt, som muligt for den enkelte kunde, fortæller hun og tilføjer:

- Set i lyset af, at vi har et meget stort forhandler- og servicepartnernetværk spredt over hele Danmark, burde det kunne blive håndteret tilfredsstillende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063