Henrik Christensen har drevet Vrøgum Auto i det vestjyske siden den 20. maj 1985. Næste gang han fylder år, vil der til den tid have været 64 af slagsen, og derfor syntes han, at det var tid til at holde og overlade tøjlerne til en anden. Der blev ikke kikket rundt i sognet for at finde en køber til værkstedet, for det blev klaret indenfor værkstedets fire vægge. Svenden, som kom i lære på værkstedet i 1991 og som siden ikke har været andre steder i sit arbejdsliv som mekaniker, har købt værkstedet.
Skift med glidende overgang
Hos Vrøgum Auto går stafetten videre til svenden på værkstedet, når indehaveren går på pension med virkning fra fjerde januar.