23948sdkhjf

Bak med trailer helt automatisk

”Manddomsprøven” bak-med-trailer får nu konkurrence af en computer.
TRAILERTEKNIK Der afholdes konkurrence i det, og oftest bliver det set som lidt af en manddomsprøve. Uskrevne regler siger, at bak-med-trailer er afgørende for, om man kan kalde sig en ”rigtig bilist”. Westfalia, der opfandt anhængertrækket, er nu klar med en teknisk udfordrer til de menneskelige egenskaber i at bruge bakspejl og sidespejlene.

Systemet hedder Trailer Towing Assistent (TTA), der, som Westfalia selv kalder det, er et anhængertræk af fjerde generation. Det åbner op for automatisk styring, når man bakker med trailer. TTA-systemet udmåler automatisk vinklen mellem det trækkende køretøj og så traileren. I anhængertrækkets kugle sidder der ydermere en sensor, der mekanisk forbundet med trailerens kobling, og den sender en lang række data om trailerens placering og bevægelse. Systemet er lige nu kun tilgængelig på den nyeste generation af Audi Q7, hvor TTA indgår som en del af det ekstraudstyr, som Audi kalder ’Driver Assistent System’. Gennem det system kan føreren vælge den nødvendige vinkel, som det kræver at bakke traileren korrekt ind på en p-plads eller lignende. Føreren skal derefter kun træde blidt på speederen, og så styrer henholdsvis bilen selv og traileren hinanden ind på det valgte spot. TTA-systemet lever ifølge Westfalia op til de gældende europæiske retningslinjer kaldet ECE-R 55, og systemet kræver derfor ikke yderligere godkendelse, da TTA et indbygget i anhænger-kuglen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127