Strandmøllen A/S har i næsten 100 år produceret og solgt gas, men det sidste års tid er det fondsejede, danske selskab begyndt at opbygge et nyt ben, nemlig produktion af brændstofgasser i form at brint til biler.
Strandmøllen har i Ejby på Fyn et stort anlæg til produktion af gasser til mange forskellige brancher. Her råder firmaet også over Danmarks eneste hydrogen-elektrolyseanlæg, som blandt andet bruges til at fremstille brændstof til brintbiler.