23948sdkhjf

Nyt om nye drivmidler

Noter fra magasinet Fremtidens drivmidler.
Energimilliarder

IT-mangemilliardæren og stifter af Microsoft, Bil Gates, har præsenteret organisationen Breakthrough Energy Coalition, der har som mål at skabe fremtidens rene energikilde.

Med sig har han en perlerække af verdens rigeste og mest indflydelsesrige personer og investorer – blandt andre Afrikas rigeste mand, Aliko Dangote, grundlæggeren af Alibaba-koncernen i Kina, Jack Ma, Facebook-bossen Mark Zuckerberg investeringsguruen George Soros, Amazon-stifteren Jeff Bezos og Virgin-stifteren Richard Branson.



Toyota runder 2000 hybridbiler

Toyota styrer direkte mod et nyt rekordår og en fordobling af salget af hybridbiler i forhold til i fjor. 6. november fik Toyota hybridbilejer nummer 2000 i år overdraget nøglerne til sin nye hybridbil.

Toyota Yaris Hybrid er den mest solgte hybridbil i år med over 1200 indregistrerede biler, men også Toyota Auris og stationcar’en Auris Touring Sports gør sig bemærket med foreløbigt næsten 800 indregistrerede hybridbiler.



Kort over ladestandere i Danmark

Dansk Elbil Alliance har i samarbejde med Trafik- og Byggestyrelsen lanceret Danmarks første oversigt over ladestandere. Dermed får danske elbilister nu et samlet overblik over offentlig tilgængelig ladeinfrastruktur i hele landet.

- Der har længe været brug for et samlet overblik over lademuligheder, og derfor er vi utrolig glade for nu at kunne lancere oversigten til de mange danskere, der hver dag kører elbil rundt om i hele landet. Operatørerne har forpligtet sig til at vedligeholde information om deres ladestandere, så ladekortet hele tiden er opdateret. Det er unikt, siger Anders Jelstrup, projektleder i Dansk Elbil Alliance.



Elektrisk Porsche

Den første rent elektrisk drevne Porsche bliver en realitet. Den tyske producent har givet grønt lys til projektet Mission E. Dermed indleder Porsche ifølge den administrerende direktør Dr. Oliver Blume et ”nyt kapitel i sportsvognshistorien”. Det er planen, at bilen skal komme på markedet i slutningen af dette årti.

Med Mission E bygger Porsche videre på den bæredygtige vækst. Alene i Zuffenhausen vil der blive skabt over 1.000 nye arbejdspladser. Koncernen investerer ca. 700 millioner euro omkring hovedsædet. I de kommende år vil der her blive opført et nyt lakereri og en selvstændig montagefabrik. Den eksisterende motorfabrik vil blive udbygget til produktionen af elmotorerne. Derudover vil den eksisterende karrosserifabrik blive udvidet.

Den firedørs bil med fire enkeltsæder har en systemydelse på over 600 hk. Dermed kan bilen både levere en acceleration fra 0 til 100 km/h på under 3,5 sek. og en rækkevidde på mere end 500 km. Med en 800-volts-ladeenhed udviklet i eget regi og dobbelt så kraftig som de nuværende lynopladere har man allerede efter en opladningstid på 15 min. igen 80 procent af rækkevidden til rådighed i litiumion-batterierne, der er integreret i bilens bund.

Artiklen er en del af temaet Fremtidens drivmidler 2015.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141