23948sdkhjf

Danske fagmesser skal fortælle historien om Corteco

Tyske Corteco bruger danske messer til at udbrede kendskabet til en ikke helt tilfældig akseltætning.
FORTÆLLING Fagmesser handler i sagens natur om at skabe forretningskontanter, men de handler i høj grad også om at fortælle en virksomhedshistorie, især når man har en særlig fortid i ryggen. Det fortæller Artur Maehne, der er regional manager for tyske Corteco, der er en del af Freudenberg-gruppen. Virksomheden er især kendt for ét produkt. Artur Maehne følger op på historien:

- Walther Simmer skabte i 1929 grundlaget for vores virksomhed, da har for første gang byggede verdens første radiale akseltætning, der sidenhen fandt vej til motorrummet på en lang række tyske biler og senere flere andre, siger Artur Maehne.

Managen vil være til stede på FTZ Fagmessen 2015, hvor han sammen med en kollega vil fortælle historien om den såkaldte Simmering, der blev skabt af den førnævnte østrigske ingeniør.

- Det er selvfølgelig en historie, vi er stolt af, og som vi har udviklet på lige siden. I dag mener vi godt, vi kan stå inde for, at vi leverer en OE-kvalitet, når det kommer til et bredt udvalg af akseltætninger og forseglinger, der reducerer friktion og brændstofforbrug, fortæller Artur Maehne.

Konkurrencepræget marked
Han fremviser blandt andet et elektronisk og hydraulisk motorophæng, som passer til BMW. Dertil er Corteco også kendetegnet ved, at virksomheden selv producerer den gummi, der indgår i flere af Cortecos produkter.

Artur Maehne hæfter sig ved en anden ting om det danske marked, nemlig at det temmelig konkurrencepræget.

- Jeg oplever helt klart gennem mit arbejde i Skandinavien, at det danske marked er særligt. Det er virkelig konkurrencepræget, og der er få toneangivende spillere, heriblandt FTZ, fortæller den engelsk-talende tysker og uddyber:

- Dertil er afgifterne på biler selvfølgelig temmelig høje her i landet. Det betyder, at reservedelsmarkedet er ret afgørende i Danmark. Og det gør i sagens natur, at markedet er særligt spændende for os.

VW-effekten kan ramme
Selv om langt de færreste på eftermarkedet vil snakke om Volkswagens ’Dieselgate’ og ser den som et problem, så vedkender Artur Maehne, at den verdensomspændende dieselkrise kan få en effekt på producenter som Corteco.

- Lige nu afventer vi selvfølgelig de undersøgelser, som er i gang, og vi ser på omfanget. Men det er klart, som en leverandør af OE-kvalitet til blandt andre Volkswagen, der også på det danske marked er et stort brand, jamen så kan det her da få en effekt på os, forklarer Artur Maehne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109