23948sdkhjf

Anke over ankenævn

Den ugentlige leder i autobranchens uafhængige fagblad.

MOTOR-MAGASINET MENER: Autobranchen er godt på vej til at øge sit generelle image. Det sker i form af større professionalisering i voksende virksomheder – mange konsolideret, fusioneret og opkøbt i de forgangne kriseår – og selvfølgelig også i kraft af mere årvågen og positiv tilgang til salg, service, reparation og uddannelse af personalet.

Alligevel er der tvister mellem bilforhandlere, værksteder og kunder af og til. Cirka 500 af disse bliver indbragt for Ankenævn for Biler, som i dag er godkendt af det offentlige og åbnet yderligere op i forhold til nævnets begyndelse i opstartsfasen. Og det er netop denne udvikling af nævnet, der er genstand for kritik fra dele af branchen, der i dag står uden for ankenævnet af økonomiske årsager.

Naturligvis kan det være svært for aktører i autobranchen at følge fuldstændig med i alle forhold omkring ankenævnet, når man ikke har sæde i den administrerende og udøvende del af dette. Ikke desto mindre kan man, set udefra, godt have synspunkter og input, der kan give mening for udvikling eller ændring. Umiddelbart forekommer det derfor problematisk, at flere mindre brancheforeninger må stå udenfor det gode samarbejde blandt ”de store” brancheforeningers fællesskab.

Et scenarie med differentieret kontingent, hvor de små foreninger kunne være med på vognen – eventuelt afstemt efter antal klagesager, der, alt andet lige, burde være færre end hos de store brancheforeninger, burde være muligt. Vi har brug for sammenhængskraft i autobranchen, ikke mindst af hensyn til opretning af vores historisk blakkede ry. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at dele af branchen ikke har råd til at være med i det gode selskab og øve indflydelse efter forstand, initiativ og indsigt. Javel, der er modsatrettede interesser blandt foreninger og brancheorganisationer. Men det bør ikke overskygge branchens ve og vel som helhed.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094