23948sdkhjf

Fra Würth til bilkoncern

Sven Kristensen er ny adm. direktør i Autohuset Vestergaard.
BILHUS - Det er med stor glæde jeg kan meddele, at vi pr. 1. maj 2015 har ansat Sven Kristensen som ny adm. direktør i Autohuset Vestergaard A/S Personvogne, udtaler koncernchef Hans Vestergaard.

Sven Kristensen kommer fra en stilling som adm. direktør for Würth Danmark, hvor han har arbejdet i mere end 22 år, heraf de sidste fire år som adm. direktør. Forud herfor var Sven Kristensen reservedelschef hos IM Jensen, Opel og DAF Lastbiler. Sven Kristensen forlod Würth i september 2014.

- Würth Danmark A/S er en kendt leverandør til den danske autobranche, og vores nye direktør er derfor ganske velkendt med vores branche set fra leverandørsiden, oplyser Hans Vestergaard og direktør Ryan Rahbæk.

Sven Kristensen er 49 år, har to børn, er bosat i Kolding og er glad for at se motorsport.

- Vi ser rigtig meget frem til samarbejdet med Sven Kristensen og føler, vi er godt klædt på til de mange spændende udfordringer i autobranchen i de kommende år, udtaler de to direktører fra Autohuset Vestergaard.

Autohuset Vestergaard har ni afdelinger i både Jylland, på Fyn og Sjælland og forhandler hele 11 forskellige bilmærker.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.282