23948sdkhjf

Hessel overtager Bilia-afdeling

Ejner Hessel er klar til at overtage Bilias aktiviteter i Albertslund 1. juni.
BILSALG Den 24. april kunne Motor-magasinet fortælle, at Bilias afdeling på Amager overtages af Via Biler, og at svenskejede Bilia regner med, at de fire resterende filialer i København er solgt i løbet af sommeren.

Den 30. april kunne Bilia Personvogne A/S så oplyse, at Bilia og en af landets allerstørste bilkoncerner, Ejner Hessel A/S med en omsætning på over tre milliarder kroner, har indgået en hensigtserklæring om, at Ejner Hessel overtager Bilias aktiviteter i Albertslund. Det er hensigten, at overtagelsen sker den 1. juni.

”Vores Renault-, Dacia- og Ford-kunder vil fortsat kunne få deres biler serviceret i filialen, ligesom der stadig vil være salg af Renault og Dacia”, oplyser adm. direktør Lars-Gunnar Jönsson, Bilia, og adm. direktør Bjarne Hessel, Ejner Hessel, i en kort, fælles pressemeddelelse.

Overtager 40 ansatte

Tilbage hos Bilia er nu bilhusene i Gladsaxe, Nærum og Taastrup, som også blev sat til salg af Bilia den 2. marts, da Bilia meddelte, at man ville forlade Danmark efter mange års store underskud.

Til Motor-magasinet siger Bjarne Hessel, at Ejner Hessel, som forhandler Mercedes, Smart, Renault og Dacia, kun har været interesseret i Albertslund-afdelingen, og at man her forventer at overtage alle cirka 40 Bilia-medarbejdere.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188