23948sdkhjf

Renault klar med nyt salgskoncept

Renault vil med Relax tilbyde en finansieringsmodel til leasingpris.
BILSALG Renault forhandlere vil i weekenden lancere et helt nyt koncept kaldet Relax.

Efter et par år med havblik, ruller privatleasingbølgen igen med frem mod de danske bilkøbere. Hos Renault tilbyder man nu et alternativ til privatleasing og traditionelt bilkøb. Konceptet hedder Relax – eller på godt dansk ”Slap Af”

Når kunderne kan slappe af skyldes det, at de med Renault Relax får en pakke, der gør det uhyre enkelt at overskue, hvad det koster at holde bil. Med Renault Relax køber man en pakke bestående af en ny bil, en serviceaftale og ansvar og kaskoforsikring. Kort sagt hele pakken, der gør, at man kan slappe helt af og bekymre sig om andet end uforudsete biludgifter.

Har man for eksempel forelsket sig i en Renault Twingo begynder prisen ved 1644 kroner om måneden inklusiv finansiering, serviceaftale og forsikring. Er det en Renault Clio man har udset sig, kan denne fås til 1899 kroner om måneden inklusiv finansiering, serviceaftale og forsikring. Mens prisen for en Renault Captur begynder ved 2359 kroner. I alle tilfælde er der tale om en finansieringsmodel med 20 procent i udbetaling og en løbetid over 96 måneder (8 år), mens service- og forsikringsaftalen løber i henholdsvis tre og fire år.

Vil matche leasingpriser

Hos Renault Danmark er man sikre på, at Renault Relax er den rigtige pakke. Både som et alternativ til de der overvejede privatleasing, og til de der overvejer et helt traditionelt køb.

- Vi har arbejdet på Renault Relax i lang tid, og er stolte af at kunne præsentere det ved Åbent Hus i weekenden den 25.-26. april, siger pressechef Søren Hyltoft og uddyber, hvorfor Renault Relax efter Renaults mening er et rigtig godt koncept.

- Privatleasing appellerer til mange, fordi man så at sige betaler sig fra uforudsete udgifter. Men på den anden side, ejer man jo ikke sin bil. Med Renault Relax kombinerer vi det bedste fra de to verdener. Man får sin egen bil, og man fjerner usikkerheden ved uforudsete udgifter, siger Søren Hyltoft, der oplyser, at det står køberen frit for at vælge en kortere løbetid og eller længere service og forsikringsaftale:

- Når vi har valgt den forholdsvis lange løbetid på 96 måneder, er det for at matche priserne på leasingbiler, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.18