23948sdkhjf

Velkommen til det nye Motor-magasinet

Autobranchens fagblad i nydesignet layout og med ny portal på nettet.
AUTONYHEDER Autobranchens uafhængige fagblad gennem mere end 46 år, Motor-magasinet, præsenterer i dag fredag den 27. marts to store nyheder: Dels kommer vores printavis i helt nyt, moderniseret design, og dels kommer vores netavis – www.motormagasinet.dk – samme dag ligeledes på en helt ny, udvidet online-platform.

Motor-magasinet udkommer således i nyt layout og udvider redaktionen, så du får flere relevante nyheder. Samtidig får du en helt ny brancheportal, www.motormagasinet.dk , med adgang til et helt nyt univers.

Det daglige nyhedsbrev vil overvåge branchen og servere de mest interessante nyheder fra det seneste døgn. Det udkommer alle hverdage kl. 6.00. Fokus vil, som hidtil, være på branchens virksomheder samt på den generelle udvikling i sektoren. Nogle nyheder vil blive fulgt op i det trykte Motor-magasinet, hvor vi fortsat skriver længere og mere dybdegående journalistik.

Bliv medlem og skriv selv

Som noget helt nyt kan du fra i dag blive ”medlem” af Motor-magasinet. Hvor nyhedsbrevet er gratis, er der en mindre betaling på medlemskab. Til gengæld får du fri mulighed for at at kommunikere direkte med branchens nøglepersoner.

Som medlem kan du indrykke dine egne nyheder, eksempelvis produktnyheder eller jobopslag, hvis du står over for at skulle forstærke din virksomhed. Dine jobopslag på Motor-magasinet bliver automatisk indrykket på de store portaler, Jobindex og Jobnet.

Alle medlemsindrykninger ligger under medlemmernes egne nyheder i både nyhedsbrev og på portalen.

Vi vil optimere din hverdag

Vi vil være uundværlige for dig som nøgleperson, der søger nyheder og viden. Vi vil også gerne være uundværlige for dig, hvis du ønsker at markedsføre og sælge til branchens beslutningstagere.

Vi vil skabe læserværdi via konstruktive, uafhængige og troværdige nyheder til tiden og give kundeværdi via direkte markedsførings- og salgskanaler. Vi vil til stadighed udvikle værktøjer, der skal løse annoncørernes og læsernes behov for markedsføring og nyheder på alle relevante platforme.

Vi håber, du kan lide det nye Motor-magasinet, der er en del af landets største fagbladsgruppe – Danske Fagmedier og Industry Supply, der hver dag udsender 140.000 nyhedsbreve og 60.000 fagblade dagligt (Licitationen) ugentligt (Motor-Magasinet) hver 14. dag (MesterTidende, Transportmagasinet og Jern & Maskinindustrien) og hver måned (Magasinet Pleje).

Avisen holder to uger

I øvrigt udkommer Motor-magasinet, vanen tro, ikke på print næste fredag, Langfredag 3. marts – vi er tilbage med næste udgave 10. april.

I uge 14 op til påske vil alle artikler på Motor-magasinets nye platform være åbne for alle, hvorpå de gradvist - i et vist omfang - lukkes for alle andre end avisens abonnenter.

Kontakt os

Vi er som altid modtagelige for kommentarer, ris og ros.

Ved spørgsmål om medlemskab, kontakt salgschef Christian Lindquist, direkte tlf. 22 150 489 eller mediekonsulent Jan Hansen, direkte tlf. 23 443 215. Du kan lige nu tegne (ekstra) abonnement på den trykte avis til kr. 99,- for tre måneder.

Vi hører også gerne fra dig, hvis du har en nyhed, som du gerne vil dele med branchen. Kontakt da redaktionen, chefredaktør Michael F. Nørfelt (mn@motormagasinet.dk).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094