23948sdkhjf

Bilsalget steg også i maj

Især større familiebiler og varebiler er i fremgang, mens lastbilsalget gik tilbage, viser maj måneds bilsalg.
Der bliver fortsat solgt flere nye biler. Selvom stigningstaksten i maj blev knap så stor som i de foregående måneder voksede bilsalget endnu engang. Salget steg med 1,4 procent til 16.871 personbiler i forhold til maj sidste år, og dermed fortsætter udviklingen mod endnu et rekordår for bilsalget i Danmark. Endnu mere markant var udviklingen i salget af varebiler. Her voksede salget i maj med hele 23,1 procent til 2421 biler og cementerede, at erhvervslivet for alvor er i markedet efter nye kommercielle køretøjer.

- Det er en markant og historisk bevægelse i retning af en udskiftning af bilparken. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at de mindste biler ikke længere egenrådigt dominerer salgslisterne. Derimod synes danskerne nu igen, at have fået appetit på de lidt større biler, siger administrerende direktør hos De Danske Bilimportører, Bent Mikkelsen.

Bilimportørerne ser tegn på, at den positive udvikling vil fortsætte hen over sommeren. Det gør bilforhandlernes brancheforening, Autobranchen Danmark, også. Her noterer man sig, at de bilsalget i de første fem måneder af 2014 foreløbig ligger knap 10 procent over samme periode sidste år og tegner til endnu et rekordår.

- Danskerne er igen begyndt at købe større biler, hvor især den lille familiebils popularitet er stærkt stigende. Sammenlignet med sidste år er den lille familiebils markedsandel steget med hele fem procentpoint. Det er et af de første tegn på, at der er bedre tider på vej både for autobranchen og resten af samfundet, siger administrerende direktør hos AutoBranchen Danmark, Jens Brendstrup.

Varebiler i tigerspring

Om den kraftige stigning på næsten 25 procent i varebilsalget siger Bent Mikkelsen:

- Det er voldsomt og en positiv overraskelse. Efter et par år med en stabilisering efter krisen ser vi nu for alvor, at varebilssalget rykker, og det er kraftig indikator på, at erhvervslivet tror på fremtiden og tør investere i det produktionsapparat, som varebilerne er en vital del af for rigtigt mange små og mellemstore virksomheder.

Lastbiler i tilbagegang

Indregistreringen af nye lastbiler faldt derimod i maj med 19,7 procent til 253 nye lastbiler i forhold til maj 2013. Det kalder Bent Mikkelsen bekymrende.

- Selvom dette marked er markant anderledes end vare- og personbiler, havde vi forventet en beskeden fremgang i 2014. Det regner vi stadig med bliver årets resultat, men det er klart, at udviklingen i maj er anledning til at holde nøje øje med udviklingen over de kommende måneder, siger bilimportørernes direktør.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078