23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

FAKTA: Sådan foregår Kevins kamp om pole position

Tidskørslerne lørdag afgør, hvor i feltet hver Formel 1-bil starter søndag. Få her et overblik over reglerne.

Lørdag morgen klokken syv dansk tid skal McLaren-talentet Kevin Magnussen forsøge at sikre sig den bedste startplads - også kaldet pole position - til årets første grandprix, der køres søndag i australske Melbourne.

Tidskørslerne lørdag er inddelt i tre runder og tager i alt en time. Bilerne må køre så mange omgange, de vil under hver af de tre stadier.

Q1: Alle 22 biler kører efter den bedste omgangstid i løbet af 18 minutter. De seks langsomste biler ryger ud og udfylder de sidste pladser på startgridden ved søndagens grandprix.

Q2: Efter syv minutters pause bliver tiderne nulstillet, og de resterende 16 biler kører igen efter den hurtigste tid i løbet af 15 minutter. De seks langsomste biler starter på pladserne 11-16 søndag.

Q3: Tiderne nulstilles igen efter otte minutters pause, og de sidste 10 Formel 1-racere kører om den bedste omgangstid over 12 minutter. Den hurtigste bil starter i pole position søndag.

Som en ny regel kan kørerne, der er med i sidste kvalifikationsrunde, benytte et ekstra sæt dæk. Kørerne skal starte søndagens grandprix med de dæk, som de satte den hurtigste omgangstid med i den anden kvalifikationsrunde.

Kilde: formula1.com

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web03