23948sdkhjf

Gode fif til bedre annoncer

Stort fremmøde til Danske Fagmediers to annoncekunde-arrangementer.
I løbet af maj måned gennemførte Danske Fagmedier, som Motor-magasinet er en del af, to arrangementer for alle interesserede annoncører. Det ene fandt sted på Heart Herning Museum of Contempory Art og det andet på Schæffergården i Gentofte. Overskriften for dagen var "Få mere ud af annoncekronerne – nu og her". Et tema, som mange annoncører var interesserede i at høre mere om. Så der var et rigtig flot fremmøde begge steder, oplyser marketingchef Jane Isbach.

- Vi vil gerne give vores kunder nogle konkrete ideer, råd og fif til, hvordan de får mest ud af deres annoncering, når de vælger at benytte de medier, der hører under Danske Fagmedier. Vores salgskonsulenter har mange års erfaring med fagbladsannoncering og et solidt kendskab til de enkelte mediers målgrupper og læsere. Og de hjælper gerne i det daglige med at rådgive kunder i forbindelse med deres annoncer – det kan være både i forhold til udformning, format og indhold med mere, siger Jane Isbach.

Claus Due fra Due & Partners var hovedtaler på de to arrangementer. Claus Due har testet og analyseret mere end 1000 B2B annoncer og har derigennem opsamlet stor viden om, hvad der virker og ikke virker. Hans indlæg på dagen bestod af konkrete værktøjer og gode råd til, hvordan man laver de mest effektive og relevante annoncer. Og det hele tog udgangspunkt i nogle af de annoncer, der har været med i Danske Fagmedier, så det var skræddersyet til kunderne.

Inspiration og gode fif

En af de tilfredse annoncekunder på arrangementet i Herning var marketingkoordinator Jeanette Hindsgavl fra FTZ Autodele & Værktøj A/S i Odense. Hun har arbejdet med annoncer i blandt andet Motor-magasinet i alle sine 12 år hos FTZ.

- Det var et rigtigt godt og inspirerende arrangement. Det kan tit være ensom at bygge annoncer op, og vi fik en række gode fif. Vi var så heldige, at det var en af FTZ’ annoncer, som blev grundigt analyseret. Her fik jeg bekræftet, at vi følger de rette regler for annonceopbygning, ligesom målingerne på vores annonce lå over gennemsnittet, siger Jeanette Hindsgavl.

- Generelt var det et godt arrangement, hvor vi fik noget med hjem til kontoret. Vi fik også mulighed til selv at komme til orde, ligesom det var godt med dialog med de øvrige deltagere, siger Jeanette, som er fint tilfreds med mange års samarbejde med Motor-magasinet:

- Motor-magasinet er vores primære fagblad, fordi vi her rammer vores målgruppe meget direkte, fastslår hun.

Ny chance til september

Motor-magasinets såkaldte CheckPoint annoncetest (AIDA-baseret), som blev gennemført i avisen den 28. ferbruar i år (nr. 8), og som var en forløber for de to annoncør-møder i maj, gentages i øvrigt til efteråret. Nærmere bestemt i avis nr. 30 den 12. september.

I februar omfattede testen og analysen 13 annoncer og internet-interviews med 136 tilfældige læsere af avisen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081