23948sdkhjf

Fart på i autobranchen

Flere solgte biler, færre konkurser. Autobranchen har vendt ryggen til krisen, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.
Nye tal for Danmarks Statistiks konjunkturindikator viser, at 81 procent af bilforhandlerne har haft en stigende eller stabil omsætning de seneste tre måneder. Desuden viser tallene, at 82 procent af bilforhandlerne forventer en stigende eller stabil omsætning de næste tre måneder, selvom den samlede konjunkturindikator er faldet lidt sammenlignet med sidste måned.

Den positive stemning hos forbrugerne har dermed smittet af på troen i autobranchen. Det hænger i sær sammen med, at danskerne er igen begyndt at købe større biler, samtidig med at antallet af konkurser i branchen er for nedadgående.

- Autobranchen har vendt ryggen til krisen. Bilforhandlerne sælger både mange nye og brugte personbiler samtidig med, at de også sælger større personbiler. Selv varebilsalget, der har været hårdt ramt af finanskrisen, ligger knap 73 procent over varebilsalget i samme periode i 2009. Konjunkturindikatoren, der tegner et billede af autobranchens tilstand, viser en stigende optimisme og fortæller, at branchens tilstand er i klar bedring, siger direktør i Autobranchen Danmark Jens Brendstrup.

Færre konkurser

Udviklingen i konkurserne støtter formodningen om bedre tider med et relativt stort fald. Hvis man sammenligner antallet af konkurser i det første halvår 2014 med samme periode i 2009, er der et fald på omkring 35 procent, og hvis man kun kigger på konkurserne i autobranchen, er der et fald på 31 procent.

Bilsalget bidrager også til en stigende tro på fremtiden. I første halvår 2014 ligger bilsalget 80 procent over bilsalget i tilsvarende periode i 2009. Det er to klare tegn på, at branchen har styret sig sikkert ud af krisen.

Køb af familiebiler udskudt

I det første halvår af 2014 er der solgt knap 100.000 personbiler, hvilket svarer til en stigning på syv procent sammenlignet med samme periode sidste år. Det er især de lidt større familiebiler og MPVér, der har oplevet størst stigning i år.

- Mange danskere har udskudt det bilkøb, der dækker deres behov, og nøjedes med at købe en mikrobil. Nu tør danskerne endelig investere i de større biler igen, og derfor ser man en kraftig stigning i de lidt større bilers markedsandele. De lave priser på de fleste biler har også medvirket til, at flere danskere har råd til en lidt større bil, siger Jens Brendstrup.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078