23948sdkhjf

Tekniske ombygninger på registreringsatttesten

Virksomhedsforum godkender SKAD forslag til forelæggelse for regering om ombyggede køretøjer.
På baggrund af det omfattende arbejde med ombyggede køretøjer, specielt motorcykler, har SKAD (Sammenslutning af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Danmark) fremlagt et retssikkerhedsproblem, der volder store administrative byrder for blandt andet motorcykelværkstederne, nemlig bevisførelse for om et køretøj er korrekt synet og med rette afgifter efter ombygning.

- Bevisførelse af lovligheden for et ombygget køretøj er problematisk for bil- og motorcykelværksteder. Det er i dag ikke muligt for eksempelvis et motorcykelværksted (og ligeledes for en almindelig borger) at dokumentere, at for weksempel en ombygget motorcykel er lovligt synet, og at registreringsafgiften er korrekt betalt. Hverken DMR (det digitale motorregister) eller registreringsbeviset giver oplysning om dette, påpeger SKAD-direktør Thomas Krebs og tilføjer:

- Den eneste måde at fremskaffe information på, såfremt den eksisterer, er ved en langvarig proces i forbindelse med ansøgning om aktindsigt over for Skat. Da megen information er blevet destrueret gennem årene, så kan det være umuligt at fremskaffe materiale i det hele taget. Værkstederne forsøger derfor at samle bestående dokumenter og at udarbejde forskellige dokumenter og procedurer for at kunne dokumentere, at motorcyklen eller bilen er lovlig. Disse dokumenter er dog ikke fastlagt fra statsligt hold, så derfor har værkstederne svært ved at dokumentere lovlig opbyggelse – og i værste fald vil de interne dokumenter ikke blive anset for at være gyldige.

Ud over det administrative arbejde, som virksomhederne har i forbindelse med at dokumentere de lovlige ombygninger, er det også svært at handle med sådanne brugte køretøjer, fordi værkstedet, som indkøber og sælger, kan komme i klemme og i yderste konsekvens blive dømt og pålagt bøde eller risikere et betydeligt erstatningskrav.

SKAD forslag

Alle tekniske ombygninger, og dermed dokumentation for korrekt betalt afgift eller overholdelse af regler på området (detaljeret oplysning om de foretagne ombygninger), skal kunne anføres på registreringsattesten, da dette er et direkte bevis for lovligheden af køretøjet. Denne model har i mange år været i brug i andre EU-lande, for eksempel Tyskland og Østrig, hvor problemer af denne art ikke eksisterer, og det er nemt at føre bevis for lovligheden af et køretøj, oplyser Thomas Krebs.

Der er fysisk plads på den nuværende registreringsattest, og opgaven kan løses ved ændring af IT i forbindelse med udskrivning af registreringsattesten.

- Dette vil gøre det nemt at skabe omgående klarhed for lovligheden af køretøjet, da man direkte kan konstatere, om en ombygning er korrekt registreret og anmeldt. Det vil gøre det lettere for værkstederne, som undgår at have egne interne procedurer for dokumentation samt for myndighederne, der skal kontrollere disse forhold, mener Thomas Krebs.

Har man interesse i at følge forslagets behandling, så kan man tilmelde sig en nyhedsmail på http://enklereregler.dk/forslag/706679/19
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125