23948sdkhjf

Reparationsgrænsen giver flere job

Ny undersøgelse fra Håndværksrådet viser, at der er gang i nyansættelserne efter den hævede reparationsgrænse. Det ligger dog stadig under det niveau, der var, før den blev sænket til 65 procent.
Frem til udgangen af 2015 er reparationsgrænsen kunstigt forhøjet fra 65 til 75 procent. Planen bag den beslutning var at sætte gang i hjulene i autobranchen. Men her godt ni måneder efter, at forhøjelsen trådte i kraft, er virkningen ikke så stor, som i hvert fald som interesseorganisationen Håndværksrådet havde håbet på.

De har lavet en undersøgelse, hvor 250 virksomheder i autobranchen er blevet spurgt til, hvad den forøgede mulighed for at reparere på bilerne har betyder for deres omsætningsudvikling og antallet af ansættelser – for henholdsvis svende og lærlinge. Her melder 29 procent, at der er sket en stigning i omsætningen, og når det kommer til ansættelser, har 11 procent af virksomhederne ansat en eller flere svende, mens tallet for lærlinge er 9 procent.

- Vi kan se, at der er en effekt ved at øge reparationsgrænsen, og det bekræfter, at det er det rigtige sted at justere. Men når man holder det op mod faldet i antallet af arbejdspladser, der skete i kølvandet på nedjusteringen af reparationsgrænsen i 2011, så er vi endnu ikke oppe på det niveau, siger Lars Magnus Christensen, chefkonsulent hos Håndværksrådet.

Kortvarig virkning

Med omkring 4000 virksomheder i autobranchen, så er et forsigtigt gæt - med baggrund i resultaterne af undersøgelsen - at det politisk indgreb i reparationsgrænsen har givet mellem 300 og 400 arbejdspladser. Lars Magnus Christensen tvivler dog på, at det på den lange bane er muligt at fastholde de ekstra job. For undersøgelsen er netop lavet ud fra, hvad den to-årige ændring har betydet for virksomhederne. Og når den igen forsvinder med udgangen af 2015, så forsvinder det ekstra arbejde, og dermed også de tilførte arbejdspladser.

- Problemet er, at der ikke er tale om en permanent ændring, og det rammer især lærlinge, hvis uddannelse tager fire år. Derudover er autobranchen generelt udfordret, og derfor kan det være, at den hævede reparationsgrænse har holdt hånden under nogle, der ellers ville være blevet afskediget. Men generelt må vi antage, at de cirka ti procent, der har ansat folk, også må fyre folk, når vi når slutningen af 2015, siger Lars Magnus Christensen.

Ingen grænser

Den hævede reparationsgrænse har for regeringen betydet et mindre provenu på registreringsafgiften, da biler der ellers ville blive kasseret, nu bliver reddet. Dermed ser bilforhandlerne ikke de folk, der førhen skulle på markedet for at anskaffe sig en ny bil. Men stod det til Håndværksrådet, så burde der slet ikke være nogen reparationsgrænse.

- Det burde ikke være lovgivning, der bestemmer, om en bil skal repareres, men derimod en vurdering af fagfolk på værkstederne, forsikringsselskaberne og ejeren. Det er nok ikke realistisk, men man burde som minimum sørge for, at skaderne kunne opgøres med brugte dele, siger Lars Magnus Christensen.

Endnu er der godt 15 måneder tilbage af den forhøjede reparationsgrænse, og i sidste nummer af Motor-magasinet meddelte foreningen Dansk Autogenbrug, at de ville gå sammen med andre i autobranchen for at lægge pres på politikerne for at finde en holdbar løsning. Netop DAG er med i Håndværksrådets Autoudvalg, der også består af CAD, SKAD, Dansk Autoglas, AUTIG og Autobranchen Danmarks eftermarkedssektion, så mon ikke reparationsgrænsen er med på dagsordnen til deres næste møde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094