23948sdkhjf

Bilernes Folkemøde blev succes

Der var masser af mennesker og de nyeste biler, da LeasePlan Danmark i Brøndby søndag den 15. juni inviterede til Bildag 2014. Mere end 650 besøgende deltog, og de fik både firhjulet og firbenet underholdning, Le Mans på storskærm og et indblik i mere end 150 firmabiler.
Mens politikere og medier flokkedes til Bornholm i weekenden for at deltage i Folkemødet, så flokkedes bilglade danskere i stort tal til Brøndby, hvor LeasePlan Danmark søndag den 15. juni afholdt deres årlige Bildag. Arrangementet tiltrak mere end 650 besøgende, der dagen igennem kunne opleve de mere end 150 nyeste modeller og mest udbredte mærker inden for firmabiler, LeasePlan Danmark fremviste. Desuden bød dagen på forpremiere på bilerne Nissan Juke og Xtrail, hvilket blev et tilløbsstykke for de mange bilinteresserede gæster.

- Bildagen er noget, vi glæder os til hvert år. Det giver os en mulighed for at invitere vores førere ud til os og vise dem alt det nye og spændende, der sker inden for firmabiler. Derfor er det fantastisk, at så mange mennesker har besøgt os igen i år, siger Lars Eegholm, adm. direktør i LeasePlan Danmark.

Rigtig mange gæster benyttede lejligheden til at få prøvekørt de mange forskellige firmabiler. Desuden tilbød LeasePlan gæsterne at få foretaget en beregning på en ny firmabil på stedet – en mulighed, der også blev brugt flittigt. Og så var der også sørget godt for de sportsinteresserede, da der var opsat en storskærm til at vise direkte tv-billeder fra 24-timersløbet Le Mans.

Ud over at være et bilarrangement bød Bildag 2014 også på underholdning for hele familien, blandt andet ved tv-vært Camilla Ottesen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093