23948sdkhjf

Rekordår for Skoda

Skoda har haft et flot 2013, hvor det blev til 13.700 indregistrerede biler i Danmark og dermed alle tiders salgsrekord.
Markedsandelen er således også steget betragteligt fra 5,3 procent i 2012 til 7,5 procent i 2013, hvilket har betydet, at Skoda nu er det 5. største bilmærke i Danmark. Aldrig før er der blevet solgt og leveret så mange Skoda til danske kunder i et og samme år. Sammenlignet med året før, der også var et stort salgsår for det tjekkiske bilmærke, er det en vækst på 2,2 procent. Skoda er dermed et af de mærker, der kan fremvise den største vækst på det danske marked i 2013.

Væksten blev drevet af flere forskellige modeller, bedst illustreret ved over 6000 leverede mikrobiler Citigo. Det er over 2000 flere Citigo end året før, hvor bilen blev introduceret i Danmark og blev belønnet med Årets Bil 2013 titlen. Citigo blev således også den tredjemest solgte mikrobil i Danmark.

Octavia, som er kåret til både Årets Bil 2014 og Årets Firmabil 2014, har også stor betydning for mærkets vækst i 2013. Der kom over 3500 nye Octavia på de danske veje i det forgangne år, hvilket er over 2000 biler flere end året før. Og nok så bemærkelsesværdigt introducerede Skoda først den nye generation Octavia midt på året. Familiebilen Octavia har – uover Årets Bil titlerne – også vundet en række sammenlignende tests og var den næstmest solgte familiebil i sin klasse sidste år. Det nye år byder endvidere på et par Octavia nyheder: En GreenLine version samt en Scout version med permanent 4x4.

Fabia er blevet valgt af næsten 2500 købere.

Skodas direktør Henrik Blom er da også meget tilfreds med udviklingen.

- Vi er både glade og stolte over det fantastiske salg, som vi har præsteret i 2013. Vores forhandlere har ydet en enestående indsats og har arbejdet målrettet for at nå dette historisk høje salgstal. Det styrker virkelig optimismen her i starten af det nye år, og vi glæder os til at møde kunderne i det nye år med den præstation i bagagen, udtaler han.

Skoda benytter starten af det nye år til at introducere den nye Rapid Spaceback og den nye Yeti, der nu kan fås i to varianter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062