23948sdkhjf

Styrelse: Ikke yderligere indskærpelser i rustinspektionsdebat

CAD mener, at der stadig mangler en præcis vejledning i sagen om frie værksteder og kørsel af kundebiler til rustkontrol. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mener dog, at det sidste ord foreløbig er sagt i den sag.
I oktober kom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sammen med forbrugerombudsmanden, med en indskærpelse om, hvordan mærkeproducenterne skal agere i forhold til rust- og lakinspektioner under fabriksgarantier. Det kom efter en længere strid om, hvorvidt frie værksteder må køre kundebiler til inspektion hos de respektive mærkeværksteder under nybilsgarantien. Det endte med, at styrelsen sagde, at de frie værksteder godt måtte køre en kundebil til inspektion.

Senere på efteråret udsendte Dansk Automobilforhandler Forening (D.A.F.) en vejledning efter at have nærlæst reglerne hos de mest kompetente jurister på området. De var nået frem til, at forhandleren godt må kræve personligt fremmøde til rusteftersyn, hvis forhandleren ikke er dominerende eller har koordineret kravet med eksempelvis importøren.

Derfor har CAD-direktør Erik S. Rasmussen oplyst over for Motor-magasinet, at han forsat afventer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil komme med en mere præcis vejledning. Det kommer dog ikke til at ske ifølge styrelsen.

- Vi synes, at den indskærpelse, vi har givet tidligere, er meget præcis, og vi vil derfor ikke foretage os yderligere, som det ser ud lige nu, siger Jacob Schaumburg-Müller, kontorchef for Auto hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Opel åbnede sagen

Sagen startede for alvor i marts 2012, hvor CAD indklagede Opel til Konkurrence- og Forbrugerstyrelse. Det skete efter mange års kutyme, hvor frie mekanikere havde kørt kundebiler til mærkeværkstederne for at få stempler i servicebøgerne for lak- og rustgaranti, men pludselig begyndte Opel at afvise de frie værksteder.

Det endte altså i oktober sidste år med, at styrelsen kom med en indskærpelse, der altså ikke vil blive uddybet, som tingene ser ud nu.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094