23948sdkhjf

Ny vicedirektør hos FTZ

Autogrossisten har ansat den sidste af to nye vicedirektører.
Den 20. oktober er Henrik Bøgelund tiltrådt som vicedirektør med ansvar for indkøb, varelagre og logistik hos FTZ Autodele & Værktøj A/S i Odense.

Henrik Bøgelund er 53 år og kommer fra en stilling som supply chain director hos Jysk, hvor han har været ansat i 14 år. Henrik Bøgelund er uddannet civilingeniør i virksomhedssystemer med fokus på logistik og supply chain.

– Vi har nu reetableret en ny tremands direktion hos FTZ, fastslår tidligere vicedirektør Michael Juul Hansen, som selv i marts i år afløste Jens Sørensen som adm. direktør for Danmarks største autogrossist.

– Processen med at finde den nye vicedirektør begyndte allerede i sommer ved professionel hjælp, men det har været vigtigere at finde det rette match end at finde en vicedirektør hurtigt. Jeg tror på, at Henrik Bøgelund passer godt ind i den nye direktion, tilføjer Michael Juul Hansen.

Tidligere vicedirektør Leif Larsen gik på delvis pension ved årets start, men har de sidste måneder hjulpet til i virksomheden i forbindelse med etableringen af den nye direktion.

Allerede i maj blev der sat navn på den første vicedirektør, nemlig 41-årige Jens Nordestgaard Andersen – mangeårig autobranchemand – som den 1. juni kunne sætte sig i stolen som ansvarlig for salg og marketing.

- Med Henrik Bøgelund som vicedirektør vil FTZ blive væsentligt styrket på logistiksiden, hvilket er kernen bag FTZ’s succes. Henrik besidder de helt rigtige kompetencer til fortsat at udvikle vores kerneområde logistik, herunder indkøb, varelagre og distribution, udtaler Michael Juul Hansen og tilføjer:

- Henrik Bøgelund har den helt rette profil og baggrund til jobbet som vicedirektør hos FTZ, og jeg ser særdeles meget frem til samarbejdet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109