23948sdkhjf

Ultraskrabere på fagmesse

Nyt værktøj til at rense bremseskiver for rust hurtigere.
Relancering af et gammelt stykke værktøj er ideen hos TK Tools, som via FTZ sælger de såkaldte ultraskrabere i to versioner - en bred og en smal udgave.

Værktøjet, som er udstyret med en plade i hærdet stål, der kan udskiftes, kan blandt andet bruges til afretning af rustkanter på bremseskiver - uden afmontering - samt til rensning af for eksempel bremseåg og hjulflanger for rust og korrosion.

Den nye ultraskraber kan også bruges til at skrabe pakningsflader rene med.

Bag TK Tools står de to brødre, Kasper og Thomas Sigh Nielsen. Sidstnævnte er til dagligt mekaniker hos den nordjyske bilforhandler, Uggerhøj.

- Til afretning af rustkanter på bremseskiver er ultraskraberen et alternativ til en vinkelsliber, hvor man udgår støv og svineri, ligesom det går hurtigere, fordi skiven ikke skal afmonteres, forklarer Thomas Sigh Nielsen, som deltog på FTZ fagmessen i Odense i sidste uge.

Værktøjet produceres i Østen med tysk stål.

TK Tools har også lanceret nogle praktiske taljer, som under alle typer reparation kan lette arbejdet ved at fiksere eller holde elementer væk fra arbejdet. De testes også i andre brancher, oplyser Thomas Sigh Nielsen, som satser på senere at lancere firmaets værktøj uden for landets grænser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.484