23948sdkhjf

Fire læsere til Le Mans

To gange to vindere af luksus kør-selv rejser til Le Mans i Frankrig.
Ikke færre end 471 autobranchefolk og læsere af Motor-magasinet på nettet deltog i avisens Le Mans konkurrence, som løb i marts og hele april måned på netavisen og afsluttedes den 2. maj. Stort set alle havde gættet rigtigt på spørgsmålet: Hvilket hold kører Tom Kristensen for til Le Mans 2014? Audi, var naturligvis det rette svar.

Motor-magasinet siger tak for den flotte deltagelse, og vi har trukket lod blandt de mange besvarelser.

Præmien er 2 x 1 luksus kør-selv rejser til Le Mans i Frankrig midt i juni. Præmierne omfatter plads på K-Rejsers Camp, Beausejour, med foropslået DeLuxe telt og fuld forplejning i fem dage. Inkluderet er diverse merchandise. Værdi pr. rejse for to personer er 12.096 kroner.

De to heldige vindere, som har fået besked, blev:

Anne Dorte Christoffersen, Tappernøje Auto og Bo Petersen, Gjellerup Auto.

Tappernøje Auto

Den ene af de to vindere blev Anne Dorte Christoffersen, som siden 2006 har drevet Tappernøje Auto på Hovedvejen i Tappernøje på Sydsjælland sammen med sin mand Jan Christoffersen. Der er tale om et AutoMester-værksted med både mekanisk værksted og pladeværksted samt egen vaskehal, ligesom man er Subaru serviceværksted og brugtvognsforhandler. Foruden parret selv tæller staben otte medarbejdere.

- Og det er gået godt, fortæller Anne Dorte Christoffersen siden overtagelsen i 2006. I 2011 udbyggede de således virksomheden markant.

Selv har hun ligesom sin mand været i autobranchen siden begyndelsen af 1980’erne - som uddannet bogholder, blandt andet hos flere sjællandske bilforhandlere. Jan Christoffersen er uddannet mekaniker og har blandt andet arbejdet som værkfører og regionschef, inden han i 2006 blev selvstændig i Tappernøje.

Glæden var stor, da Motor-magasinet forleden kunne overrække præmien til Anne Dorte og Jan Christoffernsen, der begge er meget motorsportsinteresserede. Så sent som i 2011 var de sammen til Le Mans, ligesom de for nylig også har været på Spa og se Formel 1 og hjemme følger med i de lokale rallyløb.

Gjellerup Auto

50-årige Bo Petersen, der har været ansat hos Gjellerup Auto ved Herning i 33 år, har aldrig været til Le Mans før. Men han havde drøftet at tage af sted i år med tre kammerater, ligesom også hans to sønner på 15 og 17 år interesserer sig for motorsport, både Le Mans og Formel 1. Her var glæden stor, da Motor-magasinet kom forbi og overrakte gavekortet.

- Jeg har aldrig vundet før – det er da helt fantastisk, sikken jeg glæder mig, lød Bo Petersens kommentar.

Værkstedet, der også tæller 70-årige Jacob Kjærsgaard som indehaver siden 1971, er CAD-medlem men ikke pt. med i nogen værkstedskæde. Det beskæftigede seks mand i 1970’erne, hvor også traktor-reparation og -salg var en del af virksomheden. Værkstedet laver alle bilmærker, og får en del specialbiler ind, idet både Bo Petersen og Jacob Kjærsgaard har stor forkærlighed for disse biler – og ejer op mod 50 specialbiler selv, primært engelske.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094