23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Kevin Magnussen begynder som nummer otte i Monaco

Formel 1-køreren Kevin Magnussen var godt kørende i lørdagens kvalifikation i Monaco Grand Prix.
Annonce

Det var opløftende at se Kevin Magnussen (McLaren) give den gas i Monaco Grand Prix. Den danske Formel 1-kører begynder søndagens grandprix som nummer otte.

Dermed fik Kevin Magnussen oprejsning efter to grandprixer i træk uden for top-10 i kvalifikationen og nogle lidt skuffende slutplaceringer som nummer 12 i Barcelona og 13 i Shanghai.

Annonce

Nico Rosberg fra Mercedes var hurtigst og begynder i pole position med holdkammeraten Lewis Hamilton lige bagefter i anden startposition.

I de to første kvalifikationsrunder satte Kevin Magnussen begge gange ottendehurtigste tid, og det var nok til at nå blandt de 10 bedste kørere, som skulle jagte pole position i den tredje og sidste kvalifikationsrunde.

Annonce

I tredje kvalifikationsrunde satte Kevin Magnussen tiden 1.17,555 minutter, og det var lidt over halvandet sekund efter Nico Rosberg, som klokkede tiden 1.15,989 minutter.

Det var dog vigtigt, at Kevin Magnussen sluttede bedre end holdkammeraten Jenson Button, som ikke nåede frem til den sidste kvalifikationsrunde.

Annonce

Jenson Button blev noteret for den 12.-bedste tid. Dermed står det nu 3-3 mellem de to McLaren-kørere, hvis man kun tæller kvalifikationerne med.

Kevin Magnussens placering lover godt for McLaren-teamet, som ikke har været i stand til at hente et eneste point i de seneste tre grandprixer.

Annonce

Det kræver, at Kevin Magnussen ender i top-10 søndag eftermiddag. Formel 1-løbet skydes i gang søndag klokken 14.

/ritzau/

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|