Motor-magasinet: "Mikkel Thomsager, chefredaktør på BilMagasinet, og formand for MKD Motorjournalisternes Klub Danmark, hvorfor er proceduren bag kåringen af Årets Bil i Danmark ændret?"
Mikkel Thomsager: - MKD har valgt denne nye fremgangsmåde, for at øge opmærksomheden omkring arrangementerne og kåringen. Ved at skille offentliggørelsen af finale- og vinder-udvælgelsen, håber vi at skabe større interesse omkring hele kåringen, fordi der nu bliver to anledninger til at omtale kåringen.
- Desuden tilføjer vi begrebet "nomineret til", som man kender det fra film-nomineringer. Nomineringen vil give mere værdi til flere bilimportører, idet en nomineret bil jo bliver ved med at være nomineret, også efter at vinderen er kåret. Nomineringen følges op af en nomineringslogo, som (næsten) frit kan anvendes af importørerne af finale-bilerne både under og efter kåringen.