Afgiftskroner ruller frem og tilbage

Ingen bilafgift kan nedsættes uden en pæn del ruller tilbage ad andre veje til statskassen, hvad enten det er i form af flere solgte biler eller større weekendindkøb i supermarkedet.

Et eksempel er indgrebet i 2012 mod demo- og leasingbiler. Det vil koste statskassen 1,8 milliarder kroner om året, hvis de gamle regler blev genindført.

Tabet er dog kun halvt så stort, hvis man tager højde for adfærdsændringer, oplyser skatteminister Martin Østergaard (R) i en række svar til Folketingets skatteudvalg om afgiftsnedsættesler.

Spørgsmålene forsøger at afdække flig for flig, hvad det koster at skrue på forskellige elementer i en afgiftsreform.

Registreringsafgiften kan nedsættes med 20 procent for 3 milliarder kroner, som takket indkomster fra andre kilder og mersalg reduceres til et tab på 1,3 milliarder kroner.

Det vil koste 6 milliarder kroner at nedsætte købsafgiften med 40 procent, og det årlige nettotab falder fra 2,9 milliarder straks til 2,2 milliarder i 2020.

I småtingsafdelingen er stigningerne fra 2012 i afgiften på nummerplader og registreringer. Det vil efterlade et hul på 40 millioner kroner i statsregnskabet at ophæve dem, men de 20-30 millioner kroner vil alligevel returnere i form af andre moms- og afgiftsindtægter.