23948sdkhjf

Effektiv sodrens med granulat

Når det handler om tilsodning af ventiler og forbrændingsrum, sværger nogen til kemi, mens andre hælder mere til rensning med granulat.
Særligt benzinbiler med direkte indsprøjtning er, på grund af at benzinen ikke hvirvler forbi ventilhovedet og nederste del af ventilstammen, særligt udsatte for at gro til i fastbrændte partikler. I nogle tilfælde bliver det så slemt, at ventilerne bliver utætte og dermed falder kompressionen, der kommer øget brændstoffobrug, urolig tomgang og måske også en tændt motorlampe. Nogenlunde det samme sker for dieselbilerne.

Kuren mod det kunne være en gang kemi, men det kunne også være en rensning ved hjælp af et granulat, der sprøjtes ind på de steder, hvor der forekommer sodophobninger.

Farlig nedsivning

Ifølge Tunaps tekniske chef, Ole Juul Jepsen, har man på moderfirmaet i Tyskland forsket meget i at løse dette problem ved hjælp af kemi. Der har været eksperimenteret meget med flere former for kemi, men man opnåede ikke det mest optimale resultat. Man tog også hensyn til, at de aggressive væsker kan sive ned mellem stempel og stempelringe, og ende som et uønsket element i motorolien, så med det i mente, så man sig om efter alternativer.

I gamle dage klarede man problemet med sod med knuste valnøddeskaller, og det byggede man videre på, men med en mere nutidig teknologi.

- Man valgte at fremstille et granulat, som ikke indeholder gift, ikke er så skarpkantet, at den efterlader mærker, som samtidig er støvfri og som er neutraliserbar. Metoden med granulatet kræver heller ikke det store forarbejde og ingen rengøring, når rensningen er ovre, forklarer Ole Jepsen.

I praksis

For at kunne komme til, skal indsugningsmanifolden afmonteres. I den pågældende cylinder skal stemplet stå i kompressionstakten, inden rensningen påbegyndes. Den korte silikonebøjning placeres i indsugningen, og rensedysen forbindes til beholderen med granulat, og stikkes ind igennem hullet i slangen og ind til den ventil, man ønsker at rense. For at der ikke skal forekomme en ophobning af granulat, forbindes bøjningen med en støvsuger, som dermed sørger for at suge den brugte granulat og sodresterne ud.

Intet tilbage

Dysespidsen kan drejes, så man kan rette granulatstrålen hen, hvor man ønsker den. Når man visuelt eller via et endoskop kan se, at ventilerne er blæst rene for sod, pustes kompressionsrummet rent med trykluft. Det sikrer, at der ikke er brugt granulat tilbage. For at være på den helt sikre side sluttes der af med at sprøjte et middel ind, som neutraliserer den granulat, der eventuelt måtte være tilbage. Skulle der stadig være en lille rest tilbage, sker der ikke noget ved det, for det blæser bare ud gennem udstødningsventilen.

Ole Jepsen fortæller, at en rensning med granulat tager en god halv times tid, altså når der er gjort klar med afmonteret indsugningsmanifold.

- Jeg kommer gerne rundt og giver en instruktion i, hvordan man bruger apparatet. Det kræver ikke det store, blot en støvsuger og en tilslutning til trykluft, før man kan man foretage en effektiv rensning, uden at anvende nogen former for aggressiv kemi, lyder det fra Ole Jepsen.
Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063