23948sdkhjf

Mekonomen lukker endnu fire afdelinger

Autogrossist centraliserer sit net af afdelinger for at blive mere effektiv.
Mekonomen Danmark A/S har per den 29. oktober lukket fire afdelinger - i Hobro, Hjørring, Frederikshavn og Grenå. De skal fremover betjenes af afdelingerne i Aalborg, Århus og Randers.

Før sommer lukkede den nye direktør for Mekonomen i Danmark, Christer Blohm, afdelingerne i Frederikssund og Thisted, og siden fulgte også afdelingerne i Hammel, Haderslev, Skræbæk og Ringsted (som brændte) samt Færøerne/Island (som er flyttet).

Status er, at Mekonomen i dag har 29 afdelinger i Danmark - og kun Aalborg i region Nord. Samlet er der skåret 11 afdelinger væk i år.

- Vi har ikke været tilfredse med leveringsgraden og servicen i Nordjylland. Ved at lukke disse enheder kommer vi til at tilbyde vores kunder en bedre service fra andre større afdelinger. Da vi nu gør et større sortiment af varer tilgængeligt med en mere effektiv levering, lettes vores kunder i deres daglige planlægning og effektivisering af deres virksomheder, udtaler Christer Blohm til Motor-magasinet.

Ændrer ruter

Han oplyser, at lukningen kun medfører få opsigelser, og at nogle medarbejdere omplaceres til andre afdelinger. Samtidig flytter Mekonomen et antal biler, indsætter flere biler og ændrer et antal ruter, siger Christer Blohm. Desuden opgraderes afdelingen i Aalborg.

- På sigt håber jeg at kunne ansætte flere medarbejdere, fordi vi opnår bedre lønsomhed, udtaler han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065