23948sdkhjf

Autobutler rykker i større lokaler

Pladsen blev for trang for autobutler.dk, som er flyttet fra Christianshavn til Islands Brygge.
Værkstedsportalen autobutler.dk nåede kun at bo godt et år i lokalerne i Heerings Gård på Christianshavn, inden pladsen blev for trang. Virksomheden er derfor rykket til mere rummelige forhold på Islands Brygge. Og selv om turen fra Christianshavn til Islands Brygge kun er få hundrede meter rent geografisk, har det været en større rejse på det mentale plan, mener partner Peter Michael Oxholm Zigler.

- At værkstedsportalen nu har fået så store lokaler, der både giver luft og plads til at vokse endnu mere, har enorm betydning for vores selvforståelse. Vi har været på en kæmpe rejse det seneste halve års tid. Vi har fået tunge investorer om bord, vi er åbnet i Tyskland og England og vi er gået fra en medarbejderstab på omkring 20 ansatte til næsten 60. Disse nye, store lokaler er et symbol på den udvikling, siger han.

At virksomheden havnede i lige netop de lokaler på Islands Brygge, er ingen tilfældighed. Ifølge Peter Michael Oxholm Zigler skulle valget nemlig afspejle det, autobutler.dk står for:

- Vi gik benhårdt efter kvalitet og beliggenhed, ligesom vores værksteder repræsenterer. Samtidig skulle indretningen symbolisere den gennemsigtighed, som vi føler, at vi har været med til at bringe ind i branchen. Derfor har vi valgt glasvægge, så man kan se fra den ene ende til den anden, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064