23948sdkhjf

Overbevisende flot dækudvikling

Der er forskel i ydelsen på Bridgestones nye Blizzak LM001 i forhold til forgængeren samt en af hovedkonkurrenternes topdæk, viste test i svensk vinterlandskab.
Hvad jeg hører, glemmer jeg. Hvad jeg ser, husker jeg. Hvad jeg gør, ved jeg.

Filosoffen Platons guldkorn bliver i høj grad efterlevet af også japanske Bridgestone, der forleden havde inviteret en række europæsiske dækforhandlere og motor-journalister til nordsverige tæt på Polarcirklen for at testkøre producentens nye vinterdæk, Blizzak LM001.

Og lad os konstatere med det samme: Resultatet var overbevisende. Ikke mindst set i lyset af, at det benchmarkede dæk på identiske VW Golf VII 1,4 TSI biler var et af hovedkonkurrenternes absolutte topdæk. Vi både mærkede og så på digitale testskærme i bilerne, at LM001 er bedre hvad angår trækkraft og acceleration i sne, har bedre bremseevne og har bedre lateral kontrol under svingmanøvrer. Læg dertil, at producenten lover mindre end 32 db støj på asfalt og mindre slid end sin forgænger LM-32, så har vi en absolut vinder-kandidat til de næste dæktest fra bilistforeninger og seriøse bilmagasiner.

Land bedre end sø

Tre års udviklingsarbejde og 100 prototyper senere kunne Bridgestone således præsentere sit dæk på det blot fem år gamle svenske testanlæg Swedish Prowing Ground, SPG, der er anlagt på landjord og ikke – som ofte – ved og på en tilfrossen sø. Landjorden tillader Bridgestones ingeniører at styre den underliggende temperatur under sne og is meget præcist, da lufttemperaturerne kan svinge voldsomt fra morgen til aften. Vi testede under 0,5 grader celcius – sidste år på samme tid var temperaturen -43 grader! Med SPG forlænges den yderst vigtige testperiode til hele 17 uger årligt udendørs, under realistiske forhold i koldt klima væk fra indendørs simulatorer og computere.

Racerkører styrer testarbejde

Vi deltog i grupper i en serie workshops med blandt andet slalom- og bjergkørsel, hvor vi målte trækkraft og bremsemanøvrer. Alt styret af den tidligere Formel 1 racerkører Stefano Modena, der har været testkører for Bridgestone siden 2003, og som i dag leder Bridgestones udviklingsafdeling i Rom.

- At se og mærke overbeviser – alle vores gæster her på sessionen kunne hurtigt konstatere den ekstra kontrol og sikkerhed, vores nye LM001 giver på sne, siger Stefano Modena efter seancen.

Også interne test hos Bridgestone har vist, at LM001 har distanceret sin forgænger, det ellers meget testvindende LM-32, især på sne, våde veje og hvad angår slid.

OEM og eftermarked

LM001 er tilgængeligt både OEM til bilfabrikker og til eftermarkedet fra september 2014 i syv størrelser til de mest gængse små, mellemstore og større bilmodeller. Flere størrelser følger.

- Vi har nu en komplet palette af lamel-dæk, der tilbyder bilister den højeste sikkerhedsniveau, uanset biltype og vinterforhold. LM001 skal styrke Bridgestone på alle europæiske markeder med hver deres specielle vinterforhold. Vinterdæk er en af vores strategisk vigtige produkt-søjler i Europa, og den uforstyrrede test af vinter-teknologi her i Sverige er essentiel for vores fremtidsplaner, siger José-Enrique Gonzales, marketingdirektør for Bridgestone Europe.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095