Marco Sørensen efter ny Monaco-optur: Stort for mig
Racerkøreren Marco Sørensen befinder sig godt i Monaco efter to andenpladser i træk i Formel 1-rugekasse.
Det er andet år i træk, at Marco Sørensen bliver toer i Monte Carlos gader i klassen, der betegnes som en af de vigtigste rugekasser til Formel 1.
- Det her resultat er et af de vigtigste i min karriere og kommer på et meget belejligt tidspunkt. Dette er andet år i træk, at jeg står på podiet her i Monaco, og det føles stadig lige dejligt.
- Jeg skylder en kæmpe tak til dem, som har hjulpet mig, siger Marco Sørensen i en pressemeddelelse.
Marco Sørensen er reservekører for Formel 1-teamet Lotus.
/ritzau/