23948sdkhjf

Verdens vildeste motocrosskører underholdt

Australske Robbie Maddison sprang meterhøjt i Boxen ved internationalt stævne.
Den største motocross-stjerne i verden, 32-årige Robbie Maddison fra Australien, gæstede i weekenden Herning for at deltage i 20 års jubilæet for Supercross i Herning: Yahama Supercross og Freestyle show 2014.

Knap 40 deltagere fra 10 lande gav den fuld gas i Boxen, hvor 4500 tons jord omdannede den store og fleksible hal til en legeplads for adrenalinhungrende motorcykelkører. Luften var tyk af benzin og motorlarm, og over 10.000 tilskuere fik fuld underholdningsvaluta for pengene med store stunts, vilde styrt og masser af action.

Maddison henrykkede

Det todelte arrangement i Herning viste også den levende legende Robbie Maddison i topform. Han leverede et sandt festfyrværkeri og viste sine spektakulære evner på motorcyklen - blandt andet flere højtflyvende backflips i forskellige variationer, hvor motocross-stjernen svævede gennem luften efter sin motorcykel - i de indlagte freestyleshows sammen med freestyleteamet FMX4ever, hvor publikum var vidner til de vildeste tricks og luftbåren akrobatik på to hjul.

- Det er første gang, jeg er i Danmark og det har været en fantastisk oplevelse at underholde i Herning. Stemningen i Boxen er helt speciel, og det danske publikum har været med til at skabe en stor fest, så det har været super fedt at være i Herning og gøre det jeg elsker allermest, fortalte Robbie Maddison.

Florent Richier fra Frankrig blev for andet år i træk kåret til King of Herning i supercross-afdelingen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096