Mitsubishi på vej til comeback
Med en ny vækstplan lancerer japanerne en Qashqai-konkurrent, der er 10.000 kroner billigere. Samt den første bil i B-segmentet under 90.000 kroner i Danmark.
Nu er kursen på yen imidlertid lavere, og fabrikken kører atter på 100 procent kapacitet, og derfor er Mitsubishi for alvor på vej tilbage. Også Mitsubishi Danmark er klar til et comeback.
Derfor er her tre skarpe til Dorthe Arvin, pressechef for Mitsubishi Danmark:
Mitsubishi er på vej med et comeback i Danmark hvilke modeller skal trække læsset?
- Der er ingen tvivl om, at 2014 bliver en milepæl for Mitsubishi i Danmark. Vi har arbejdet hårdt på at få tilpasset vores modelprogram med de helt rigtige konkurrencedygtige priser, og vi er nu klar til at søsætte en større vækststrategi. Første skridt bliver den faceliftede ASX Crossover, der med en prisreduktion på mellem 20.000 og 30.000 kroner, og en fra-pris på 229.995 kroner, bliver en rigtig stærk konkurrent i det stigende Crossover-segment. Til sommer holder vi danmarkspremiere på minibilen Mitsubishi Space Star. Her har vi en virkelig stærk pakke, fordi den størrelsesmæssigt lægger sig ind i B-segmentet til priser under 90.000 kroner. Space Star kommer på et perfekt tidspunkt for Mitsubishi, fordi mærket tidligere har stået uden A/B segment bil en klasse som står for over 62 procent af det totale bilsalg.
Hvordan vil I konstruere forhandlernettet?
Mitsubishi har et stærkt forhandlernet bestående af 40 udsalgssteder, og inden for kort tid udvider vi med yderligere fem forhandlere. Vi kigger løbende på at få udbygget forhandlernettet i de områder, hvor vi ikke pt er repræsenteret.
Hvad er jeres mål for 2014 og 2015?
- Normalt kommenterer vi ikke på businessmål, men uden at konkretiserer på salg eller markedsandele kan jeg sige, at vi forventer, at Mitsubishi vil blive et populært valg blandt forbrugerne. Mitsubishi har været i Danmark siden 1977 og er kendt for kvalitet og driftssikre biler, og vi er sikre på, at vi kommer til at se rigtig mange Mitsubishi modeller på vejene.