23948sdkhjf

Ændringer på mekanik-forsikringer på vej

Forsikring af værkstedskundernes biler for fejl i mekanik og elektronik er en underskudsforretning for både Topdanmark og Tryg i CAD-samarbejdet.
Der skal nye boller på suppen, når det gælder om at kunne tilbyde værkstedskunderne forsikring mod nedbrud af bilerne, som serviceres på landets CAD-værksteder. De to samarbejdspartnere Topdanmark og Tryg melder begge om underskudsgivende forretninger på CAD-ordningen Mekanisk Svigt, så ændringer er på vej.

I regnskabsåret 2013/2014 blev der via CAD samlet tegnet 844 policer som fordeler sig procentvis på 92 procent hos Top Danmark og 8 procent hos Tryg. Af de 844 policer er der samlet anmeldt skader på 272 policer, fordelt med en skadesprocent på 24 procent på Top Danmark, og 65 procent på tryg policerne.

CAD-formand Henrik Pedersen tolker tallene således, at Topdanmark har haft stor succes med tegningen af Mekanisk Svigt forsikringen, og der er alene i år solgt 534 forsikringer, hvilket skyldes, at prisen ligger væsentlig under Trygs tilsvarende priser.

- I lighed med ordningen i Tryg har der været udfordringer i forhold til forløbet, fordi vi i takt med den stigende tilgang også har haft en stigning i skadeudgifterne, der har gjort, at ordningen ganske enkelt er kraftig underskudsgivende. For at sikre et stabilt forløb, og at vi i fremtiden vil kunne fortsætte med at tilbyde dette produkt, blev der nedsat et udvalg bestående af medarbejdere fra CAD samt Topdanmark, siger Henrik Pedersen.

Udvalget har undersøgt hvilke skadestyper, hyppighed samt skadernes størrelse, som fylder mest i det overordnede billede. Ligeledes har udvalget undersøgt, om der var forskel på udviklingen i de 1-årige og 2-årige forsikringer.

- Det har været et meget lærerigt forløb, og vi har blandt andet kunnet konkludere, at de 2-årige forsikringer har et langt bedre forløb end de 1-årige. Dette dybdegående arbejde har medført et nyt produkt, som indeholder prisjusteringer samt ændringer i vilkårene, hvilket skal medføre, at det fremadrettede forløb på produktet skal berettige dets fortsatte eksistens, fortæller Henrik Pedersen.

Det nye koncept blev implementeret 1. oktober i år.

Da Mekanisk Svigt-konceptet også giver et utilfredsstillende underskud i Tryg, har en arbejdsgruppe det seneste års tid arbejdet på et nyt koncept under navnet " Mekanisk Skade Forsikring". CAD og Tryg forventer i fællesskab at markedsføre den nye forsikring i begyndelsen af 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065