23948sdkhjf

Alt for svært at finde dygtige mekanikere

Truckcenter i Hjøllund har i månedsvis forgæves annonceret efter to mekanikere til nyoprettede stillinger. Ifølge værkføreren er det håbløst at rekruttere erfarne lastvognsmekanikere i det midtjyske, skriver Transportmagasinet.

- Vi har travlt, men vi har forgæves forsøgt at besætte to nye mekanikerstillinger, siger værkfører Henrik Mogensen.

- Vi skal bruge et par erfarne lastvogns- eller busmekanikere, som arbejder selvstændigt og effektivt med strøm og motorer på forskellige bilmærker. En af dem måtte også gerne være en dygtig trailermekaniker, der har erfaring med ABS og EBS, og som også kunne klare en reparation og klargøring til syn.

I andre brancher hører man om hundredvis af ansøgere til ledige stillinger, men det modtager Henrik Mogensen langtfra.

- Der kommer kun ganske få ansøgninger, og de flestes kvalifikationer lever ikke op til vores grundlæggende krav.

- At være mekaniker her er et meget selvstændigt job. Derfor er det vigtigt med solid erfaring. Ellers bliver tidsforbruget for stort eller fejlprocenten for høj, og så kan vi ikke fastholde den høje kundetilfredshed, siger værkføreren. Han har endnu ikke opgivet at få stillingerne besat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079