23948sdkhjf

Bilpleje fordobler i Vejle

Som et led i Byens Bilpleje.com’s strategi om at være bilbranchens foretrukne samarbejdspartner var det en kærkommen nødvendighed at starte en ny afdeling op i BCA’s nye domicil ved DTC.
Byens Bilpleje.com vil stadig være tilstede på Bugattivej 10, hvorfra alle erhvervs- og privatkunder fortsat skal serviceres. Men med åbningen af den nye afdeling i auktionsfirmaet BCA’s lokaler på Auktionsvej 8 i Vejle har firmaet frigjort ekstra kapacitet for Bugattivej, hvilket vil komme nuværende som kommende kunder til gode i form af hurtigere behandlingstid, lover Byens Bilpleje.

BCA og Byens Billpleje.com har arbejdet tæt sammen siden 1997, hvor Byens Bilpleje.com blev etableret, og direktør Thomas Larsen har været indehaver og drevet afdelingen lige siden. Det moderniserede samarbejde med BCA havde opstart den 1. september i forbindelsen med åbningen af BCA på Auktionsvej. Thomas Larsen fortsætter som daglig leder på Bugattivej og repræsenterer den afdeling, der er arnkilden til hele Byens Bilpleje.

Byens Bilpleje har gjort det til sit varemærke at kunne lakere, undervognsbehandle og klargøre biler på maksimalt fem arbejdsdage.

- Et andet mantra for Byens Bilpleje er at kunne levere en meget høj og ensartet kvalitet, og det er netop det, vi får med opførelsen af en ny afdeling i Vejle, siger Thomas Larsen.

Den daglige ledelse i den nye afdeling vil blive varetaget af Thomas Madsen, som kunderne kender fra Bugattivej, hvor han var værkfører. Han ser, sammen med alle nuværende ansatte, frem til at arbejde i de nye lokaler.

- Jeg er glad og stolt over at starte endnu en afdeling for det bekræfter, at lige netop Byens Bilpleje er en virksomhed, hvor kunderne stoler på os og har behov for vores produkt. Så gør det mig selvfølgelig også ekstra glad, at jeg har fået en kapacitet som Thomas Madsen ind for to år siden, og som nu er klar til at styre og lede en afdeling på egne ben – det viser at der foruden det store potentiale i Byens Bilpleje også er potentiale og perspektiv for de medarbejdere, som virkelig gerne vil fremad, siger Thomas Larsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078