23948sdkhjf

BCA udvider og køber konkurrent

BCA overtager konkurrenten FleetSelect, der årligt sælger 12.000 biler i online auktioner i Holland.
Med dette opkøb udgør BCA Hollands årlige volumen 50.000 auktionsbiler.

Samtidig udvider BCA Holland med et ny opført auktionscenter i Barneveld på 66.000 kvadratmeter, der er udstyret med moderne faciliteter, herunder egen testbane, klargøring, inspektion og foto-faciliteter. Logistikmæssigt får det nye center en optimal beliggenhed med tilkørsel via motorvej A1 og A30, der gør det nemt at nå de omkringliggende eksportmarkeder.

Med opkøbet og det nye auktionscenter forstærker BCA sin markedsledende position i Holland med en fordobling af den tidligere kapacitet, oplyser en pressemeddelelse.

- Denne udvidelse betyder, at BCA kan tilbyde aktørerne i den hollandske bilbranche et skalérbart vugge til grav koncept for remarketing af alle typer biler, udtaler Jon Olsen, direktør for BCA Europa.

Også BCA Danmark flytter senere på året til et nyt skræddersyet auktionscenter. Det er på 70.000 kvadratmeter ud til motorvejen ved afkørsel 59 i Vejle Nord, med mulighed for yderligere udvidelser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094