23948sdkhjf

Kurt Holst går på pension og Teknisk Service lukker definitivt

Efter 33 år som dækreklamationsmand går Kurt Holst på pension i slutningen af april. Dermed lukker Teknisk Service trods tidligere meldinger om det modsatte.
I næsten 33 år har Kurt Holst arbejdet med dækreklamationer hos Teknisk Service under Dækimportørforeningen. Med udgangen af april slutter hans ansættelse dog endegyldigt, og dermed kan Kurt Holst nyde sit otium og en velfortjent tilværelse som pensionist.

Med udgangen af 2013 blev de sidste reklamationer udført på værkstedet i Brøndby, men i december meldte Kenneth Saust, formand for Dækimportørforeningen og direktør for Yokohama, ud, at fire dækimportører forsøgte at finde en løsning, hvorved de kunne forsætte Teknisk Service under et nyt navn og uden for Dækimportørforeningen. Det er dog ikke lykkes at finde en bæredygtig løsning mellem Continental, Vredestein, Pirelli og Yokohama, som kunne holde Kurt Holst ved dækmaskinerne, og dermed eksisterer Danmarks ældste brancheankenævn med mere end 80 år på bagen ikke mere efter 30. april.

For at hylde Kurt Holsts indsats inviterer Dækimportørforeningen til afskedsreception på Restaurant Vigen i Roskilde fredag den 25. april fra kl. 13 til 16.

Alle er velkomne, og der bedes venligst om tilmelding på e-mail dbfr@dbfr.dk senest den 23. april.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094