23948sdkhjf

Gulf olie til klassiske og moderne biler

DBU dansk biludstyr a/s i Aarhus har indgået en aftale om at blive distributør af de anerkendte olieprodukter fra Gulf Oil.
Det bliver igen muligt at finde det kendte oliemærke Gulf på hylderne hos forhandlere rundt i autobranchen. For DBU dansk biludstyr a/s i Aarhus har indgået en aftale om at blive distributør af de anerkendte olieprodukter.

Mange kan huske Gulf olie fra langt tilbage i tiden, og det er grunden til, at sortimentet af olier blandt andet indeholder en serie, som er specielt udviklet til klassiske køretøjer. Den er emballeret i dekorative og retro-agtige metaldunke med SAE30, SAE50 og SAE20W-50 motorolier. Alle tre varianter indeholder et højt niveau af zink, som flere ældre motorer har behov for.

DBU lagerføre også olier fra Gulf til alle de moderne køretøjer. Med udgangspunkt i en simpel og effektiv smøretabel kan man nemt og hurtigt finde frem til præcis hvilken olie, den aktuelle bilmodel skal køre med.

- Vi har i første omgang haft fokus på at få sortimentet af olierne på plads og få det ind på lageret. Hos DBU dansk biludstyr er vi nu klar til at levere Gulf olie fra dag til dag, siger Flemming Skou og fortæller, at der er endnu et spændende Gulf tiltag på vej.

I løbet af foråret forventer DBU også at være leveringsdygtig i den Gulf-brandede tøj- og tilbehørskollektion fra GPO, Grand Prix Originals, med T-shirts, caps, jakker, tasker og meget andet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078