23948sdkhjf

Skat: Dialogforum er vejen frem

Efter skarp kritik fra autobranchen melder Skat, at man gerne er meget lydhør overfor autobranchen for at forebygge misforståelser og uenigheder.
De seneste mange uger har der hersket kraftig kritik af Skat fra især medlemmerne hos de to nybilforhandleres brancheforeninger, Bilbranchen og Autobranchen Danmark. Kritikken er især gået på manglende forståelse hos Skat for autobranchens forhold, når Skat blandt andet laver avance-kontol aktioner, samt at autobranchen ikke kan få at vide præcis hvilke retningslinjer, de skal udøve deres virksomhed under.

Forelagt kritikken meddeler underdirektør i Skat, Mogens Pedersen, at man hos myndigheden er glad for og enig i, at Autobranchen Danmark i forrige udgave af Motor-magasinet gav udtryk for, at dialogforummet mellem Skat og brancheforeningerne har været medvirkende til en forbedret dialog.

- Det er derfor Skats forhåbning, at dialogforummet vil fortsætte efter de foreløbigt to møder, der har været planlagt. Hos Skat ser vi det som afgørende for både vores vejlednings- og kontrolarbejde, at det sker i forståelse og samarbejde med branche- og interesseorganisationer. Dialogfora med brancheorganisationer er en vigtig hjørnesten i det samarbejde, udtaler Mogens Pedersen til Motor-magasinet.

Han tilføjer, at formålet med dette dialogforum for Skat blandt andet er at orientere om formålet med kontroller, og hvilke fejlkilder Skat støder på, samt mere generelt at have en dialog, der fokuserer på de formelle regler.

- Herigennem kan vi blandt andet forebygge misforståelser og kvalificere eventuelle uenigheder. Men det er også her, vi lytter til input om, hvordan vi kan gøre vores arbejde bedre, for brancheorganisationer har stor indsigt i de forventninger og udfordringer, som deres medlemmer har i deres møde med Skat, udtaler Mogens Pedersen.

I forrige udgave af Motor-magasinet blev der talt med store bogstaver om fysisk politisk demonstration som redskab for at blive hørt, da bilforhandlere mødtes på arrangementer rundt i landet hos såvel Bilbranchen som Autobranchen Danmark.

Mogens Pedersen svarer ikke på den meget afgørende anke fra bilforhandlerne, at Skat ikke har givet konkrete anvisninger på, hvilke rammer bilforhandlerne skal operere indenfor.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14