Valeo har udvalgt syv hold i selskabets globale konkurrence for ingeniør-studerende. De syv projekter har alle chancen for at vinde førstepræmien på 100.000 euro. De syv udvalgte hold kommer fra seks lande verden over: Australien, Tyskland, USA, Brasilien, Indien og Canada (to).
Næsten 1000 hold fra 55 lande har deltaget i Valeo Innovation Challenge med forslag til at revolutionere bilen frem mod 2030, og der var mange originale og innovative ideer, heraf nogle af unik kvalitet, oplyser Valeo-juryen.
De syv hold skal nu præsentere deres projekter for juryen den 16. oktober i forbindelse med Paris Motor Show 2014, og vinderen præsenteres fredag den 17. oktober kl. 9.