23948sdkhjf

Bilforhandler konkurs med kæmpegæld

Bilforhandler på Sjælland er gået konkurs med en gæld på over 33 millioner kroner, men udlejningen og salget af brugte biler fortsætter med sønnen som indehaver.
1 X 2 biler i er efter 25 år på markedet erklæret konkurs med en gæld på 33,2 millioner kroner og et underskud på 5,4 millioner kroner i det seneste regnskabsår, skriver Sjællandske Næstved. Ejer, og direktør Lars Stougaard Jensen så ikke anden udvej end at få selskabet erklæret konkurs.

Markedet for brugte biler har været dårligt i nogle år, men ifølge det seneste årsregnskab troede ledelsen på, at markedet ville ændre sig, så firmaet igen ville få gang i butikken. Samtidig blev to investeringsejendomme sat til salg for at kunne afdrage på gælden, som for regnskabet 2012/ 2013 viste et minus på 5,4 millioner kroner. Året før var underskuddet på 4,3 millioner kroner, og efter to år med voldsomme underskud var egenkapitalen tabt. Af gælden de på 33,2 millioner kroner er DiBa, nu Sydbank, største kreditor med et tilgodehavende på 25 millioner kroner. Ifølge Lars Stougaard Jensen er ingen små kreditorer kommet i klemme – kun banken og Skat.

- Da det gik godt, havde jeg tre butikker og 17 ansatte, fortæller Lars Stougaard Jensen til avisen. Lars Stougaard Jensen åbnede sin første forretning i Borup i 1989 og siden flyttede til Osted, åbnede afdeling i Tølløse og i november 2003 åbnede afdelingen i rundkørslen i Gelsted. De to andre afdelinger er solgt fra, senest den i Osted for et års tid siden, så i dag ligger 1 X 2 Biler kun i Gelsted.

1 X 2 Biler var et aktieselskab, og i samarbejde med bankforbindelsen, nu Sydbank, er der stiftet et nyt selskab 1 X 2 Biler ApS med Lars Stougaard Jensens søn Jesper Stougaard Jensen som direktør. Det nye selskab har overtaget alle ejendomme og biler fra det konkursramte aktieselskab og fortsætter med at udleje og sælge brugte biler fra adressen i Gelsted. Indtægten kommer i dag hovedsageligt fra udlejning af biler på langtidskontrakter på ni måneder eller mere, skriver Sjællandske Næstved.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08