23948sdkhjf

Bilgigant tjener kvart milliard

Danmarks største bilkoncern, Semler Gruppen, kommer ud af 2013 med foden på speederen og et nyt rekordregnskab
Den vidtforgrenede familievirksomhed Semler Gruppen, der importerer og forhandler bilmærker som Volkswagen, Audi og Skoda i Danmark, lander sit bedste resultat i selskabets 97 år lange historie. Det nye regnskab, som viser et plus på bundlinjen på 238 millioner kroner efter skat ud af en omsætning på ni milliarder kroner, fuldender selskabets turnaround efter nogle hårde år under krisen, skriver Børsen.

I 2008 og 2009 forsvandt over 100 millioner kroner ud af Semler Holding, der er ejet af familierne Christiansen, Mourier og Nielsen. Nu er egenkapitalen for første gang over den gyldne milliard.

Adm. direktør Jens Bjerrisgaard kom til i 2010 og har sammen med bestyrelseskongen Michael Pram Rasmussen fundet det helt rigtige gear for bilkoncernen.

- Det har både været en spændende og hård proces. Men markedet har også været godt. Det skal vi ikke lægge skjul på, siger Jens Bjerrisgaard han med henvisning til, at der i 2013 blev solgt rekordhøje 182.087 biler i Danmark.

Selv om det danske bilmarked er i fremgang, har Semler Gruppen kørt markedet agterud.

Markedet er vokset 6,7 procent, mens vores salg er steget med 28 procent, siger Jens Bjerrisgaard ifølge avisen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115