Sverige kæmper med herreløse biler

Midt i den svenske valgkamp – valgdag 14. september – kaster den trængte borgerlige regering sig over ulovlig håndtering af skrotbiler, som koster stat og kommuner op mod 20 millioner svenske kroner om året.

Naturvårdsverket skal udforme et system, der ikke belaster de offentlige kasser og samtidig fjerner tilskyndelsen til at efterlade udtjente biler i naturen. Fokus er imidlertid mestendels på at udstyre kommuner med hjemmel til at fjerne herreløse biler, så de ikke forurener.

I samme ombæring strammes grebet om ophuggerne. De får en bøde på 5000 svenske kroner, hvis de ikke lever op til kravene om oplysninger til myndighederne. Bøden kaldes en miljøsanktionsafgift, som træder i kraft 1. oktober. Halvdelen af de svenske ophuggere ser i dag stort på de formelle krav.

- Vi skal have bedre kontrol med farligt affald. Man skal kunne vide sig sikker på, at ophuggeren behandler ens udtjente bil efter reglerne, erklærer miljøminister Lena Ek.

Sverige har ikke en skrotpræmie og miljøbidrag som Danmark. Landet nøjes med det producentansvar, som er fastlagt i EU-forordningen fra år 2000.

Fabrikanten eller importøren er forpligtet til at tage imod bilen og sikre en miljøansvarlig behandling hos en autoriseret ophugger. Bilejeren skal betale transporten til ophuggeren, medmindre andet aftales.

Skrotpræmie er dog ikke et ukendt begreb hinsidan. Det er synonym med den markedspris, som ophuggeren tilbyder.

Et tilfældigt eksempel er en ophugger i Gøteborg, som tilbyder gratis afhentning for biler fra før 1989, 300 kroner for modeller årgang 1989-2002, forskellige priser for nyere modeller samt 4000 svenske kroner for biler ikke ældre end årgang 2005, der stadig kan køre og ikke er færdselsskadet.