23948sdkhjf

Holland giver Danmark grønt baghjul

Miljøbiler er blomstret frem i Holland, mens Danmark er dumpet fra en andenplads til en fjerdeplads i bilers brændstofforbrug.
I tulipanernes hjemland, Holland, har politisk bevågenhed og miljøfremsyn fremelsket mængden af el- og opladningshybridbiler, skriver fdm.dk. Det giver Holland en ny førsteplads i analysefirmaet Jato Dynamics årlige opgørelse af bilparkers CO2-tal, mens Danmark ryger tilbage fra en andenplads i 2012 på den europæiske CO2-hitliste med 117,4 gram CO2/km til nu en fjerdeplads.

Danske biler af årgang 2013 udleder 4,0 procent mindre CO2 end årgang 2012, men det europæiske gennemsnit faldt med 5,5 procent. Det danske fremskridt er dermed det næstmindste blandt alle lande, kun Sverige ligger dårligere.

De grønne biler i Holland er blomstret frem ved hjælp af en politik om skatte- og afgiftslempelser på biler med lav CO2-udledning. Det får FDM til atter at påpege de uheldige virkninger af den danske registreringsafgift.

- De danske bilafgifter har overlevet sig selv i deres nuværende form. Den værdibaserede registreringsafgift presser bilisterne ned i de mindste biler, men reelt kan større biler være endnu bedre rent miljømæssigt, det viser udviklingen i eksempelvis Holland, siger afdelingschef i FDM, Torben Lund Kudsk.

Han peger på, at den særlige danske definition af elbiler holder opladningshybrider ude af det danske marked på grund af afgiftssystemet, og at biler som Opel Ampera netop sikrer hollænderne deres førsteplads.

Landenes CO2-tal er et vægtet gennemsnit af alle solgte personbiler og baseres på de officielle CO2-målinger, der svarer til kilometer per liter-målinger. Tallene påvirkes af en blanding af, hvor energieffektive bilernes motorer er og andelen af dieselbiler, elbiler/opladningshybrider og små/store biler, skriver fdm.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062