23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Flere muskler men lavere forbrug

Citroën skruer op for kraften i DS5-modellen for at kunne overholde den nye EU-miljønorm Euro 6, der gælder for helt nye biler fra oktober 2015. Dermed får 2.0 liters diesel motoren fremover 180 hk mod tidligere 160, og momentet stiger fra 340 til hele 400 newtonmeter.

Øvelsen bevirker paradoksalt nok, at DS5 i den nye udgave kommer til at køre længere på literen end den gamle – EU-normen hedder fremover 22,7 km/l mod før 20,8. Tilsætningsstoffet Adblue, som bruges til at rense udstødningen, forbedrer i sig selv brændstoføkonomien med op til fire procent, oplyser Citroën.

Ifølge FDM, der har prøvekørt den nye motor, mærkes særligt det massive drejningsmoment i positiv retning, men motoren, som ændrer navn fra HDi til Blue HDi, får desværre en mere markant hørbar diesellyd.

Prisen stiger cirka 10.000 kroner ved motorskiftet. Modelvarianten har fortsat sekstrins automatgear.

Specialversionen Hybrid 4, som er en dieselhybrid, fortsætter med den 160 hestes version, da denne, i kraft af hybridteknikken, klarer Euro 6.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.082|