23948sdkhjf

Bilafgifterne er roden til alt ondt

MANGE TING I DEN danske autobranche, og i Danmark som helhed, ville blive løst, hvis politikerne udviste mod nok til at ændre registreringsafgiftssystemet fundamentalt. Se nu bare den stadig heftigere debat og kritik omkring Skat og avancekontroller. Eller demobil-reglerne. Eller reparationsgrænsen. Der er mange eksempler på, at tingene er ulige meget komplicerede eller uretfærdige, fordi vi herhjemme belemres med den forkætrede og urimelige, værdibaserede registreringsafgift.

DERFOR ER DET også forløsende, at Skatteministeriet – endelig – har beregnet, at statens provenutab "blot" bliver syv milliarder kroner ved at omlægge eller afskaffe afgiftssystemet. Det åbner for, at danskerne forhåbentlig snart kan få råd til at køre i mere sikre, praktiske og miljørigtige biler end de massevis af mikrobiler, befolkningen i alt for stor stil er krøbet ind i – til autobranchens store fortrydelse. Autobrancheorganisationerne og FDM vejrer morgenluft. Med god grund. Nu har de noget at have kritikken – og et kommende nyt udspil til omlægning – i.

OGSÅ AFLEDT AF registreringsafgiften og det store mikrobilsalg er de problemer, mange bilforhandlere og deres værksteder befinder sig i. Det er svært at få økonomien til at hænge sammen. Lønninger, uddannelse og regninger skal betales. Derfor er optimering af driften et løsen, hvori indgår flere overenskomstmæssige muligheder omkring arbejdstider og aflønning, som vi kunne berette om i forrige udgave af fagbladet. Det har nu fået mekanikernes og karrosserismedenes fagforening til at hæve stemmen her i bladet.

DYBEST SET HANDLER det jo også om at bevare, og gerne skabe flere, arbejdspladser, når arbejdsgiverne tænker i nye baner omkring deres produktionsapparat. Mon ikke mange ansatte godt kan se fordele i, hvis arbejdstid eksempelvis bliver forskudt fra stille til travle perioder, forudsat at aflønning og arbejdsforhold er i orden. Det tror vi nok, parterne kan blive enige om at få til at falde på plads via både overenskomster og lokalaftaler på de enkelte arbejdspladser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109