23948sdkhjf

Bremserenovering er tilbage

Efter mange år med billige skiver er renovering nu på vej frem, og det mærker man på værkstedet hos Vestjysk Autodele i Tarm.
Dengang Holger Bach begyndte at renovere bremser i 1981, bestod meget af arbejdet i at rette tromler af og vulkanisere ny belægning på bakkerne. Der kom også svinghjul og topstykker som skulle rettes af. Men det med topstykkerne faldt i løbet af firserne, og det samme gjorde sig gældende for mængden af tromler.

De blev i stigende grad erstattet af skiver, som var så billige, at det slet ikke kunne betale sig at rette dem af, og samtidig var motorerne blevet så meget bedre, at der ikke var så mange, der fik en defekt ved eller i selve topstykket.

Efterspørgsel

I dag har Holger Bach, som har sit værksted hos Vestjysk Autodele’s afdeling i Tarm, travlt med at renovere. Værkstedet er meget alsidigt, og man går ikke af vejen for at renovere til andre brancher end blot autobranchen. Her bliver der også drejet tromler af og lagt belægning på til centrifuger til industrien, traktorer, trucks og entreprenørmaskiner, men det med biler er trods alt langt det største.

- Vi kan tage tromler med en indvendig diameter helt nede fra 140 millimeter og op til 500 millimeter, og dermed kan vi klare det meste. Bremseskiverne er i dag så store og dyre, at det igen kan svare sig slibe dem af, og dem ser vi i stigende grad her på værkstedet. Det samme gælder også for topstykkerne. Her er det dog primært dieseltopstykker, der er tale om.

Udover afretning handler det tit om udtrækning af dyser og gløderør, ødelagte gevind og knækkede gløderør, fortæller Holger Bach, som har Kurt Pedersen til at hjælpe sig på halv tid.

Sund fornuft

I takt med at der puttes mere og mere mekanik og elektronik ind i bremsecaliprene, er de nu blevet så dyre, at det kan svare sig at renovere dem. Holger Bach fortæller, at oplandets værksteder tit kører forbi med et sæt calipre. Dem ser han nøje på og vurderer, om det kan svare sig. Kan det betale sig, vil prisen på en renoveret caliper tit kunne totalistandsættes og renoveres for halvdelen af det beløb, en ny koster.

Specialiteterne

Den lille Lupo er lavet af letvægtsmaterialer, og det gælder også for tromlerne, som består at en helt speciel aluminiumslegering, der ikke kan drejes i med almindelige platter. Holger Bach forklarer, at man som de eneste, kan rette dem af, da man har anskaffet sig en helt speciel diamantplatte, der kan tage en spån af tromlerne, så de igen bliver brugbare. Svinghjul afrettes nu igen i stigende tal, og der laves også bremserør efter mål.

Topstykker kan, ud over at blive rettet af, også få fræset ventilsæder og få monteret nye ventiler og styr. Også hos Vestjysk Autodele’s afdeling i Varde renoverer man, men her er det primært bremser, det handler om.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078